En udenlandsk håndværker banker på din dør.
Han fortæller dig, at han lige har repareret noget på din nabos hus, og nu har han spottet en skade på dit tag. Han tilbyder at fikse det til en pris, der klinger billig.
Det kan være fristende at sige ja, når en håndværker tilbyder sig på dit dørtrin, men flere politikredse advarer lige nu om denne type personlige henvendelser fra udenlandske - særligt irske - håndværkere.
Københavns Vestegns Politi har fået flere henvendelser fra borgere i Rødovre, Hvidovre og Glostrup, hvor udenlandske håndværkere har tilbudt sig.
Borgerne har takket ja til en reparation på deres hus, men efterfølgende har håndværkerne ikke leveret det, de har lovet, og desuden har de forlangt flere penge end aftalt under påskud af, at det beløb, de fik til at begynde med, ikke kunne dække reparationerne.
Københavns Politi har også advaret mod samme type udenlandske håndværkere, og i Østjylland har politiet også for nylig fået henvendelser fra borgere, der har set engelske og irske håndværkere i Randers og Aarhus Vest, som banker på døre og tilbyder husreparationer.
- Det er meget vigtigt at forholde sig kritisk og lave en skriftlig aftale, inden man indgår den type aftaler, siger Christian Jakobsen, politikommissær hos Københavns Vestegns Politi.
Han råder boligejerne til at slå firmaet op på nettet, før de takker ja, for at se, om tidligere kunder har klaget over firmaet. Og så skal man ikke være for hurtig med checkhæftet.
- Indhent flere tilbud, så du får en fornemmelse af, om håndværkerens tilbud adskiller sig markant fra andres, og spørg dig selv, om tilbuddet er for godt til at være sandt.
Undlad også at betale kontant og vent med at betale til arbejdet er udført, siger Christian Jakobsen til Ritzau Fokus.
Når den skriftlige kontrakt skal laves, kan man finde en standardkontrakt for byggeaftaler kaldet en AB Forbrugeraftale på nettet.
Det er også en god idé at tjekke, om firmaet står registreret i cvr-registret, siger Tine Sode, fagekspert i Bolius.
- Så er man sikker på, at firmaet er momsregistreret i Danmark, og man risikerer ikke at være medvirkende til skattesnyd. Men hvis man kan se, at firmaet er udenlandsk og ikke er momsregistreret i Danmark, skal man ikke bruge dem, siger Tine Sode.
Hun råder desuden boligejerne til at undersøge, om firmaet har bank i Danmark.
- Det er vigtigt, hvis der senere skulle opstå en forsikringssag, eller hvis firmaet begynder at kræve penge for at bestille materialer. Så er det godt at vide, hvor pengene bliver sendt hen, siger hun.
Endelig handler det om at bruge sin sunde fornuft, hvis der kommer en gruppe håndværkere og påstår, at de har været inde hos naboen, og nu vil reparere dit tag.
- Forhør dig hos sin naboen og spørg, om det er rigtigt. Man kan også altid spørge efter kontaktoplysninger på tidligere kunder, som håndværkeren har lavet lignende arbejde hos, siger hun.
- Hvis man bruger en håndværker, der er medlem af Dansk Byggeri, er man sikret adgang til Byg Garanti, der dækker mod sjusk, fejl og mangler for op til 100.000 kroner og giver tre års garanti for synlige mangler og ti års garanti for skjulte mangler.
- Det er kun muligt at gøre brug af håndværkerfradraget, hvis det er et cvr-registreret firma, der har udført arbejdet.
Kilde: Dansk Byggeri
UDVID 
/ritzau/FOKUS