Piger er slapsvanse, der ikke kan spille fodbold og kun bruger frikvartererne til at sjippe eller være indenfor.
Den opfattelse har mange, og den holder også tit stik, hvis pigerne går i en skole med en lille skolegård. Men hvis en stor skolegård venter, er det stik modsat.
Så leger pigerne voldsomt ligesom drengene. Og de kan endda banke drengene i slåskampe og fodbold.
Det fortæller psykolog Mogens Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har netop skrevet bogen Det ny skoleliv – Om krop, rum, bevægelse og pædagogik sammen med arkitektsociolog Søren Nagbøl.
Så stærke som drenge
»Piger er faktisk lige så fysisk stærke som drenge indtil 10-års-alderen. De har ikke skumgummiarme. De er smidigere og hurtigere. En flok piger kan altid banke en flok drenge i fodbold og slåskampe. Men de skal have plads til det,« forklarer Mogens Hansen.
Undersøgelser viser ganske enkelt, at på skoler med små skolegårde stiller piger sig hviskende sammen i smågrupper, mens drengene spiller fodbold. Men i store skolegårde indtager pigerne også legerummet og bliver vilde ligesom drengene. Så bliver de ikke i klassen af frygt for at få en bold i hovedet i en trængt gård.
Store skolegårde er vigtige for både drenge og piger, fordi det indbyder til mere aktivitet hos børnene og øger koncentrationen i timerne. Og det forebygger også mobning, mener arkitektsociolog Søren Nagbøl.
»Børnene ser andre sider af hinanden end de boglige. Måske er et barn ikke så god til at læse, men til gengæld god til at bygge ting og god med en bold. Det kan give børnene et andet blik på hinanden end inde i klassen,« siger han.
Efterlyser mere plads
Pigernes måde at lege på i store skolegårde gør op med 1980’ernes syn på piger. Undersøgelser om livet i skolegården viste dengang, at piger var stille, og drenge var voldsomme. Men man glemte altså at kigge på, om skolernes ude-rammer kunne have noget med børnenes adfærd at gøre.
Desværre er der ifølge forfatterne mange skoler i Danmark med for små legearealer.
»Vi skal have bedre ude-arealer ved skoler, så børnene kan få lov til at sætte deres egen dagsorden. Ellers bliver de trængt,« forklarer Søren Nagbøl.