62 kvadratmeter typehus er ikke særligt attraktivt, når man er vant til at bo i et tre gange så stort parcelhus.
For hvor skal børnebørnene og ægtefællen være? Og hvad hvis rummene ikke er indrettet, så de passer til ens behov? Sådan tænker en del seniorer, der ikke gider flytte fra det kære hjem til en ældrebolig, medmindre den er rummelig.
»Fremtidens bolig skal være stor. Man er vant til at have plads, og fordi mændene er begyndt at leve længere, er man også to om at bo sammen sent i livet,« siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der har undersøgt de ældres forventninger til boligen.
To tredjedele af de folk, der bor i parcelhuse, er voksne uden hjemmeboende børn, og Jesper Bo Jensen mener, man sagtens i fremtiden kunne lade privatboligerne blive til ældreboliger.
Hvis beboerne skulle blive gangbesværede eller få andre skavanker, kunne håndværkere justere gulvlister, køkkenborde med mere. Ved at installere hjælpemidler til for ekspempel at trække gardiner fra bliver folk ikke afhængige af andres hjælp.
Behovene ændrer sig
For den del af rødvinsgenerationen, der ikke vil nyde de mange år bagest i livet derhjemme, skal man fremover ikke kun bygge stort, men også fleksibelt. Boligbehovene kan nemlig ændre sig flere gange i løbet af den tredje og fjerde alder, siger filosofiprofessor Arno Victor Nielsen, der har set på de ældres selvforståelse.
»Når forældre er sluppet af med deres børn og kommet ind i emptynest (en tomhedsrede, red.), er de ikke interesseret i deres bolig, men i at komme ud at rejse. Når de er 70 år, får de børnebørn og vil gerne have et sted, de kan komme, og som 80-årig gearer man ned,« siger han.
Vant til parcelhus
I Slagelse Kommune er man i samarbejde med boligselskaberne netop gået i gang med at udvikle nogle idéer til fremtidens byggeri. To plejehjem skal renoveres, men formand for Udvalget for Social og Omsorg Lene Wibroe (SF) overvejer, om man måske i stedet skulle bygge nogle helt nye huse.
»Beboerne bliver jo ægtepar, der har boet i parcelhus, så når vi skal ind og hjælpe, er det farligt at sætte kvadratmeterne ned. Når vi går ind og skal bygge om, skal vi tænke på, at det er helt nye typer ældre, der ser anderledes på deres bolig, og ligesom vi er forskellige i vores aktive liv, er vi det også som ældre,« siger Lene Wibroe.
Forberedelser i gang
Også andre steder i landet tager man allerede nu højde for generationens behov, og mange kommuner har udviklet planer for kommende byggeri, så 68 erne stadig kan bevare deres individualitet.
I Århus er man for eksempel indstillet på at indrette privatboligerne mere praktisk, så de ældre kan blive længst muligt i eget hjem.
Der lever over 1,2 millioner danskere over 60 år.
Over 650.000 af dem bor i en bolig, de selv ejer.
Kun 5,5 procent flytter, mens de er mellem 60 og 69 år.
I 2006 fandtes der: 58.300 ældreboliger, 32.000 plejeboliger og 18.300 institutionsboliger (plejehjem og beskyttede boliger).
Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet