Der var i den grad gang i gaden onsdag aften i Odense. En rød panda stak nemlig af fra Odense Zoo og pilede derefter rundt blandt bilerne på en af den fynske hovedstads mest befærdede veje.
Fyns Politi fik klokken 22.44 en anmeldelse fra en borger på Sønder Boulevard i Odense ved Odense Zoo.
Borgeren havde set den røde panda mellem bilerne, og en patruljevogn blev sendt ud på panda-jagt.
Ifølge DR Fyn, fik politiet jagtet det undsluppet dyr op i et træ og tilkaldt en dyrlæge. Dyrlægen skød så den røde panda med en bedøvelsespil.
Herefter blev pandaen grebet i et tæppe og sendt tilbage til Odense Zoo.
Den røde panda fra Odense Zoo slap onsdag fri. Scanpix
Den røde panda vejer som voksen mellem tre og seks kilo og bliver mellem 79 og 112 centimeter lang.