- Der kunne gå flere måneder, før vi hørte noget fra kommunen. HVIS vi overhovedet hørte noget, fortæller Kit Hartmann Hansen.
Som leder af en børnehave i Brønderslev har hun sendt underretninger af sted til kommunen, når hun havde mistanke om, at et barn var udsat for omsorgssvigt. Ventetiden på svar var frustrerende, fortæller pædagogen.
- Sagsbehandlerne havde alt for mange sager. Men jeg oplevede den manglende tilbagemelding, som om mine henvendelser var ligegyldige. I min verden er det alt for lang tid at vente i flere måneder. Når man sender en underretning, ligger der mange overvejelser bag. Det er ikke noget, man beslutter over natten, siger Kit Hartmann Hansen.
Meget ubehageligt
Som Avisen.dk har beskrevet, er hun ikke alene om at være frustreret. I en ny undersøgelse foretaget blandt 1.101 pædagoger i fagforbundets BUPLs medlemspanel svarer halvdelen af deltagerne, at de ikke ved, hvad deres underetninger om børns manglende trivsel fører til. Hver femte synes ikke, at kommunen tager deres henvendelse alvorligt. Pædagoger har krav på at vide, om kommunen handler, men ikke på at få detaljeret viden om, hvad der sker.
Netop det gjorde samarbejdet besværligt, fortæller Kit Hartmann Hansen, der er leder af den private Hjallerup Børnehave. En underretning fra en fagperson bør følges op med et svar på, hvad der sker med barnet, det hele handler om, mener hun.
- Jeg har sjældent oplevet at blive betragtet som samarbejdspartner. Det er meget ubehageligt, at vi, der arbejder i systemet, kan komme til at trække en familie midt over, fordi vi i børnehaven ikke ved, hvad kommunen arbejder med. Børnene er og bliver tabere her, siger Kit Hartmann Hansen.
Vi følger loven
I Brønderslev siger chefen for Børn og Familie, Inge Gorm Andersen, at lovgivningen bliver fulgt, når kommunen modtager underretninger om børn. Afsenderen får en kvittering, og det er også muligt at få informationer om kommunens opfølgning, siger hun.
- Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive bedre. Det kan man altid, og der kan ske misforståelser, og det er forekommet, at den, der har underrettet, ikke har fået oplyst, hvad underretningen har givet anledning til, siger Inge Gorm Andersen og tilføjer:
- Men jeg savner helt generelt proportioner og nuancer i debatten om underretninger. Når kritikere siger, at de savner svar, er det så på en enkelt underretning eller på flere? Det kunne også være, at man har fået svar, men ikke fået det at vide, man gerne ville høre, siger Inge Gorm Andersen.
Dygtige lærere og pædagoger
Den nordjyske kommune har nu besluttet at gå helt nye veje for at hjælpe de udsatte familier. Brønderslev Kommune lægger op til at finde løsninger i et tættere samarbejde mellem daginstitutioner, skoler og socialrådgivere.
Modellen, der hedder 'Varige spor,' betyder, at socialrådgiverne får færre sager på skrivebordet, og at flere - både professionelle og frivillige - kan sidde med ved bordet til netværksmøder, når der skal findes løsninger på en families problemer. Skoler og daginstitutioner kender den kommunale sagsbehandlers mobilnummer, så medarbejdere kan ringe, når der er behov for at tale om et barns situation.
- De mange dygtige lærere og pædagoger vil få en bedre føling med, hvad der sker. Og vi kan opnå enighed om, hvor bekymrede vi skal være for børnene og deres familier. Målet er, at vores indsats skal komme før en eventuel underretning, som kan gøre forældre urolige, siger Inge Gorm Andersen.
Kit Hartmann Hansen glæder sig 'ubeskriveligt' til at deltage i sine første netværksmøder:
- Når vi, der har den daglige kontakt til børn og forældre, kan deltage, kan vi sammen sikre en 'rød tråd' i indsatsen. Der er også mulighed for at invitere en nabo, en mormor, en spejderleder, eller en fodboldtræner med, hvis det er relevant, og familien accepterer. Jeg er meget optimistisk og tror på, at det vil være utrolig givtigt, siger Kit Hartmann Hansen.