Når pædagoger har en mistanke om, at et barn mistrives derhjemme, og fortæller kommunen om det, venter de ofte forgæves på at høre, hvad kommunen gør ved deres bekymring.
Det fremgår af en ny undersøgelse blandt 1.101 pædagoger i fagforbundets BUPLs medlemspanel. Blandt de pædagoger, der har underrettet inden for de seneste tre år, har halvdelen ikke fået information om, hvordan kommunen fulgte op på underretningen. Hver femte pædagog mener ikke, at kommunen tog underretningen alvorligt. Og 41 procent mener ikke, at kommunens indgreb var tilstrækkeligt.
- Jeg oplever desværre ikke, kommunen forstår alvoren i de underretninger, vi udarbejder, erklærer en pædagog i en skriftlig kommentar til undersøgelsen, som BUPLs blad, Børn & Unge omtaler tirsdag.
En anden pædagog, der har deltaget i undersøgelsen, siger:
- Man ved ikke, om der sker noget, og man kan ikke se det. Der sker ingenting i rigtig mange tilfælde. Der skal rigtig meget til.
BUPLs formand, Elisa Bergmann, deler pædagogernes frustrationer:
- Det er beskæmmende, at det bliver ved med at være et problem. Vi er nødt til at have et langt mere smidigt samarbejde med de kommunale forvaltninger, siger Elisa Bergmann til Avisen.dk.
Ønsker tværfagligt samarbejde
For fem år siden viste en lignende undersøgelse blandt pædagoger også et udbredt fravær af tilbagemeldinger fra kommuner, der modtog underretninger om mistrivsel blandt børn. Pædagogerne og andre professionelle omsorgspersoner fik skærpet underretningspligt som følge af de ulykkelige børnesager i blandt andet Tønder, Brønderslev og Rebild kommuner.
Pædagoger har krav på at vide, om kommunen handler på baggrund af underretningen, men ikke at få præcis viden om, hvad der sker.
- Når man underretter, er det, fordi man har en faglig bekymring for et barn. Vi skal ikke vide i detaljer, hvad kommunen gør, men vi skal vide, at der sker noget. Ellers går man måske og tænker på, om det er nødvendigt at underrette igen, siger Elisa Bergmann.
Hun vil nu rette henvendelse til formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Anna Mee Allerslev (R), og gøre hende opmærksom på de problemer, som mangelfulde tilbagemeldinger medfører. Og understrege behovet for, at pædagogerne får viden om, hvordan de kan bidrage til gavn for det udsatte barn.
- De bedste løsninger finder vi ved tværfagligt samarbejde, og når barnet og familien er i centrum. Vi skal have en fælles indsats tættere på de institutioner, hvor børnene har deres hverdag. Socialrådgiverne sidder længere væk i de kommunale forvaltninger, siger Elisa Bergmann.
I Dansk Socialrådgiverforening taler næstformand Niels Christian Barkholt også varmt for det tværfaglige samarbejde, men han mener samtidig, at der lander for mange underretninger på sagsbehandlernes skriveborde. Flere problemer burde tages i opløbet og løses i daginstitutioner og skoler, mener han.
- Hvis bare der er en bekymring, så sender man en underretning til forvaltningen. Det har desværre medført, at man i alt for høj grad lægger ansvaret over på forvaltningen, siger Niels Christian Barkholt til Børn & Unge.
I 2012 sagde daværende formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF), til dr.dk, at socialrådgiverne burde inddrage pædagogerne mere i arbejdet med de udsatte børn.
Avisen.dk arbejder på at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.
Ifølge den nyeste statistik fra Ankestyrelsen landede der knap 100.000 underretninger hos kommunerne i 2015.