Death Valley i det østlige Californien – USA’s største nationalpark undtaget dem i Alaska – er sjældent overrendt med turister. Med sine små 14.000 km2 (2 x Sjælland) er her rigeligt med plads. Både til at opleve de magiske scenerier som landskabet har udviklet sig til igennem årtusinder. Og til at fare vild og dø i de ubarmhjertige omgivelser.
Og det sker desværre af og til, at uforsigtige besøgende omkommer. Hvis man bevæger sig for langt væk fra de officielle veje, farer vild og ikke har nok vand med. For her, hvor temperaturerne om sommeren ligger omkring de 50 grader i skyggen (hvis man da kan finde en sådan), skal man være godt forberedt. De fleste dødsfald skyldes nemlig dehydrering, og man kan sjældent ringe efter hjælp, da der så godt som ingen mobildækning findes i dette tørre månelandskab.
Detr er ikke for sjovt, at der er advarsler om ekstreme varmegrader i lavsæsonen om sommeren – over 50 grader i skyggen er meget normalt. Foto: Scanpix
Kun én by
Nok af det dramatiske, for her er faktisk meget besøgsvenligt. Også for turister såsom undertegnede, der mest kommer ud for hede og ørken samtidigt på en varm sommerdag i Råbjerg Mile.
For da Death Valley kom under beskyttelse af den såkaldte Desert Protection Act – og det var først i 1994 – kom hele området under skarpt tilsyn med myndighederne, som hele tiden gør det mere besøgsvenligt, dog uden at gå på kompromis med eller true den storslåede natur.
Det koster $25 dollars at besøge Death Valley. Det betaler man i en automat og lægger kvitteringen i forruden ved en af de få officielle veje herind, og de penge er med til at bl.a. at vedligeholde vejene. Mange er asfalterede, og de mest storslåede scenerier ligger i køreafstand fra ørkenens eneste by, Furnace Creek. By og by, det er nu mest en klynge huse med et besøgscenter, en trailerpark, hvor man kan overnatte i sin camper, en købmand, en benzinstation samt to større hoteller.
Gå lange ture
Der er da også andre spændende steder at besøge i yderkanterne af Death Valley, men hvis man kun har et par dage, så er der rigeligt med tid til både at køre ud fra den lille by og se de mange scenerier samt at trave lidt rundt, for det er ikke alle, som man lige kan køre helt ud til. Her kan man så parkere sin bil på dertil indrettede parkeringspladser, læse lidt om stedet på nogle informationstavler og så gå derhen. Alt efter hvilke steder, man besøger, kan man også selv vælge, om man vil tage de store ture på 8-10 kilometer eller nøjes med de små på et par kilometer.
Natural Bridge Canyon er en imponerende travetur igennem et for længst udtørret flodleje, som er op til 30 meter højt nogle steder. Her er der en naturskabt bro, som vandmasserne dengang aldrig nåede at nedbryde. Foto: Per Kuskner
Og her spiller årstiden en rolle. Vi var der om vinteren, og det er hundekoldt om morgenen, helt ned til under frysepunktet, så en sweater og handsker og hue er nødvendigt. Til gengæld varmer solen det hele hurtigt op, og det bliver lunt allerede tidlig formiddag. Om foråret er det noget varmere, og her blomstrer landskabet med tusindvis af blomster og små planter, så navnet Dødens Dal nærmest er en antitese.
Om sommeren er det lavsæson, for her er så varmt, så man faktisk ikke kan gå mere end få minutter i solen. Efteråret er også steghedt, men når man nærmer sig oktober-november, bliver det tåleligt igen.
Her er ingen kiosker eller fastfood-restauranter (Gudskelov), så husk at proviantere med masser af vand, snacks etc., inden I kører ud på eventyr.
Dyrt og dårligt
Er man ikke kørende i sin egen camper, kan man overnatte på små moteller i udkanten eller de to større hoteller i selve Furnace Creek. Det ene hedder The Ranch, og det er dyrt. $280 (1.800 kr.) for en enkel overnatning i et dobbeltværelse, som ikke er luksus, men til gengæld heller ikke dårligt.
Vil man give den gas, så kan man bo på Furnace Creek Oasis Inn, som ligger lidt uden for byen omringet af kæmpe palmetræer, naturlige kilder, der springer og dejlig pool samt mange loungeområder. Men det koster, så jorden den ryster – over $600 (4.000,-) for en overnatning – uden morgenmad. Vi var så heldige at blive opgraderet fra The Ranch til The Inn, da der var fyldt op førstnævnte sted, og det var da et dejligt hotel, men overhovedet ikke de penge værd. Restauranten var dyr og middelmådig, og alt derude i denne ørken er bare dyrere end alle andre steder. Selv benzinen, som normalt koster 9 kr. literen i USA, koster her 13 kroner.
Hotellet Oasis Inn ligner virkelig en oase midt i det golde landskab med sine palmer og frodige plæner takket været naturlige kilder. Men det koster kassen at bo her. Foto: Oasis Inn
Til gengæld er det ganske gratis at proppe sig med de ubeskrivelige smukke landskaber og den forunderlige totale stilhed, som efterhånden er så sjælden. Her er ingen fugleskrig, ingen brusende trækroner eller bølgeskvulp – der er fuldstændig stille. Som man jo også forventer i et sted ved navn Dødens Dal.
Der er mange gode steder at nyde både solned- og solopgange. Bl.a. her på Zabriskie Point, som kun ligger 10 minutter fra Furnace Creek.
Foto: Per Kuskner
Fakta om Death Valley
* Ligger ca. 4 timers kørsel fra Los Angeles og 2,5 timer fra Las Vegas.
* Badwater Basin er det dybeste sted på den vestlige jordklode med sine 86 meter under havets overflade.
* Der ligger mange forladte minebyer, som er helt intakte og ligner nogle, som blev forladt for nyligt, selv om det er over 100 år siden, her boede nogen.
* Det er det officielt varmeste sted på Jorden med en rekordtemperatur målt i juli 1913 på 57 grader.
* Death Valley er tørrere end Sahara, da her kun falder 3,5 cm. regn om året, mens Sahara får 9,5 cm.
* Helt død er dalen ikke, for der lever et hav af pattedyr. Bl.a. flagermus, egern, kaniner, rotter, mus, men også større pattedyr såsom ræve, pumaer, vildheste og okser.
* Der findes mange mineraler, og det var engang et driftigt område med en del miner, men de er alle lukkede i dag.