Den store sag om svindel med udbytteskat bliver ved med at kaste store omkostninger for staten af sig. Statsrevisorernes beretning viser fredag, at den øgede kontrol koster dyrt i renter.
De bliver udløst, fordi ventetiden for dem, der søger at få udbytteskat refunderet, er blevet lang. Og i ventetiden får ansøgerne renter af de manglende udbetalinger.
- Ministeriet stoppede udbetalingen af refusion af udbytteskat i 2015 som følge af mistanke om svindel med udbetalte refusioner.
- Konsekvensen af udbetalingsstoppet er, at der per 31. december 2019 er over 52.000 uafsluttede anmodninger for perioden 2016-2019, da ministeriet har modtaget flere anmodninger, end ministeriet har nået at sagsbehandle, skriver Statsrevisorerne.
Renteudgifterne knyttet til ventetiden lyder ifølge Statsrevisorerne på 456 millioner kroner for perioden.
Den lange ventetid er resultatet af den skandale, der kom frem i 2015.
Det viste sig, at staten havde udbetalt refusion af udbytteskat for et tocifret milliardbeløb til svindlere, der aldrig havde ejet de aktier, som de krævede refusion af udbytteskat for.
Derfor blev alle udbetalinger først stoppet, og siden er der indført en langt større kontrol af udbetalingerne.
Mens den er langsom, og dermed udløses renter.
Snyd eller ikke snyd
I øvrigt har ministeriets kontrol med 3220 anmodninger fra perioden 2016 og 2017 medført nedsættelser af udbetalingen for 284,4 millioner kroner, oplyser Statsrevisorerne.
- Nedsættelserne skyldes flere forhold, blandt andet at ansøgerne ikke har kunnet dokumentere ejerskabet til de aktier, som de har søgt om refusion af udbytteskat for.
- Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om nedsættelserne skyldes tilsigtede eller utilsigtede fejl fra ansøgernes side, skriver Statsrevisorerne.
Hvis fejlniveauet viser sig at være det samme i anmodningerne fra 2018 og 2019, vil det samlet give nedsættelser i forhold til anmodningerne for 1,2 milliarder kroner for 2016 til 2019.
/ritzau/