Debatten om håndtryk blussede op i Danmark, da et muslimsk par fik afslag på statsborgerskab i Schweiz, fordi parret nægtede at give hånd til det modsatte køn.
Med et nyt lovkrav vil regeringen af den grund sikre, at en person giver hånd til borgmesteren ved en officiel ceremoni for at få dansk statsborgerskab.
Men det er ikke første gang, at et håndtryk - eller snarere manglen på samme - har vakt politisk røre.
Her er tre danske sager om håndtryk:
* I slutningen af 2016 kom det frem, at tidligere folketingskandidat for Enhedslisten og omstridt debattør Asmaa Abdol-Hamid nægtede at give hånd til mænd af religiøse årsager.
Det gjaldt også, når hun udførte sit arbejde som brobygger mellem Fyns Politi og indbyggerne i Vollsmose.
Af den grund blev justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V) i starten af 2017 indkaldt i åbent samråd.
Ministrene slog under samrådet fast, at man skal give hånd, hvis man er ansat hos Fyns Politi.
Søren Pape gjorde det dog klart, at der først skal indgives en formel klage over, at Asmaa Abdol-Hamid ikke rækker hånden frem, hvilket ikke var blevet indgivet.
* I 2015 blev en muslimsk chauffør i det københavnske taxaselskab Taxa 4x35 fravalgt til en stilling, fordi han nægtede at give en kvindelig chef hånden.
Begrundelsen bundede i frygt for, at hans manglende vilje til at hilse med håndtryk på kvinder kunne få negative konsekvenser for selskabet, lød det.
Men det var ulovligt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at taxaselskabet skulle betale 10.000 kroner i erstatning for at udsætte manden for "forskelsbehandling på grund af religion".
Det er en "grotesk" afgørelse, lød det fra Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen. Ifølge ordføreren burde taxachaufføren blive fyret frem for at få tildelt kompensation.
* I 2014 nægtede en censor af religiøse årsager at give en kvindelig HF-studerende hånden ved hendes matematikeksamen.
Kvindens lærer videresendte forinden en mail fra censor, hvor han frabad sig at give hånden til de kvindelige studerende.
Mailen blev betragtet som chikane af Ligebehandlingsnævnet, og kvinden blev tildelt 2500 kroner i erstatning.
Nævnet lagde vægt på, at "beskeden kunne krænke de kvindelige elevers værdighed og skabe et nedværdigende, ydmygende og ubehageligt klima".
Afgørelsen vækkede glæde hos daværende ligestillingsminister Manu Sareen (R).
- Der er ikke nogen, der skal føle sig forskelsbehandlet på baggrund af deres køn - uanset hvilken religion, man bruger som begrundelse, sagde han.
Kilder: Ritzau, Ekstra Bladet, TV2
/ritzau/