OVERBLIK: Her er knasterne i overenskomstforhandlingerne
Før der er kommet gang i reelle drøftelser om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, møder de andre offentligt ansattes forhandlere ikke op til forhandlinger om en ny overenskomst. Foto: Andreas Bastiansen/arkiv/Scanpix
Lærernes arbejdstid, betalt frokostpause og løngab for offentligt ansatte gør kommende forhandlinger svære.

Der skal forhandles nye aftaler på plads for 745.000 offentligt ansatte i løbet af de kommende måneder.

Det skal senest ske 1. april.

Især tre temaer tegner til at gøre det svært for forhandlerne at nå hinanden. Det handler om de offentligt ansattes løn, statsansattes ret til at holde betalt frokostpause og lærernes arbejdstid.

Især arbejdstiden for lærerne volder problemer.

De offentligt ansattes forhandlere har gjort det klart, at der ikke kommer "reelle forhandlinger" for alle, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads.

Læs om knasterne her:

Løn:

* Konflikten om løn handler om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning.

* På den baggrund fik de en ændring af reguleringsordningen - det såkaldte privatlønsværn - ind i overenskomsten i 2015. Lønmodtagerne vil nu meget gerne af med privatlønsværnet igen.

Frokostpause:

* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.

Lærernes arbejdstid:

* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

* Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 lykkedes det ikke lærerne og kommunerne at forhandle en aftale i hus om lærernes arbejdstid.

* Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om lærernes krav om en ny arbejdstidsaftale.

* De vil ikke forhandle med arbejdsgiverne, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads.

Kilder: "Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen", analyse af optakt til overenskomstforhandlingerne af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet.

/ritzau/