Den amerikanske præsidents partifæller fra Det Republikanske Parti sidder i øjeblikket på magten i begge Kongressens kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Forud for midtvejsvalget tirsdag 6. november giver flere meningsmålinger Det Demokratiske Parti gode muligheder for at vinde flertallet i Repræsentanternes Hus.
Præsidenten er som udgangspunkt afhængig af Kongressens opbakning for at kunne få sine love igennem. Men selv hvis Republikanerne skulle miste kontrollen med det ene eller begge kamre, vil det ikke nødvendigvis lamme Trump.
Her kan du få et overblik over den amerikanske præsidents muligheder for at få politik igennem uden om Kongressen:
* Præsidentielle dekreter:
USA's præsident har mulighed for at udstede dekreter til den føderale regering. Et dekret har samme vægt som en lov og skal ikke godkendes af Kongressen.
Begrænsningen for, hvad præsidenten kan gennemføre via dekreter, bestemmes i høj grad af domstolene. Enhver ordre kan bringes for retten for en juridisk prøvelse af, om den overholder forfatningen og love fra Kongressen.
Et dekret kan stilles i bero, mens det bliver behandlet ved domstolene. Det skete for eksempel, da en række delstater tidligt i Trumps regeringstid prøvede præsidentens indrejseforbud for personer fra en række lande.
Det forklarer analytiker ved netmediet Kongressen Søren Dal Rasmussen.
- Fordi retssystemet er bygget op, som det er, og fordi et søgsmål sandsynligvis vil blive sat i verden ved domstole, der er mere venstreorienterede, vil det lynhurtigt blive sendt i retten, som så siger: Det kan ikke implementeres, siger han.
De første to versioner af Trumps indrejseforbud blev suspenderet i retten. Tredje version blev også først suspenderet ved en lavere domstol, inden USA's Højesteret godkendte det i juni.
De seneste tre præsidenter - Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama - har udstedt mellem 35 og 46 dekreter i gennemsnit om året. Trump har siden sin indsættelse i 2017 udstedt 85 dekreter.
* Præsidentielle erklæringer.
Før en lov kan træde i kraft skal den enten underskrives af præsidenten eller - hvis præsidenten nedlægger veto - bakkes op af to tredjedeles flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet.
Præsidenten kan dog sammen med sin underskrift vælge at tilknytte en præsidentiel erklæring.
Her kan præsidenten skrive et politisk budskab uden egentlig konsekvens. Men han kan også anføre, at han mener, at loven indeholder et forfatnings- eller lovstridigt element, og at regeringen derfor har i sinde at fortolke dele af loven på en anden måde.
- Der er forskellige måder at tolke regler rent administrativt, forklarer Søren Dal Rasmussen.
- Eksempelvis den her idé om, at LGBTQIA-personer ikke længere skal være beskyttet af forskellige love. Det kan han gøre fra et ministerium. Han kan sige: Nu tolker det her ministerium loven på en anden måde.
Præsident Trump har foreløbig 24 gange fulgt en lovunderskrift med en præsidentiel erklæring. Præsident Bill Clinton gjorde det 381 gange på otte år, mens George W. Bush havde over 150 og Barack Obama 37.
Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad præsidenterne blot anfører en holdning, eller om de faktisk begrænser lovens anvendelse.
Kilde: Constitution Center, American Bar Association, Congressional Research Service og coherentbabble.com.
/ritzau/