Finansloven er statens budget og er med 500 sider i gennemsnit den mest omfattende af alle love.
Alene bemærkningerne til loven fylder som regel 2500 sider.
Statens budget for et år er på omkring 700 milliarder kroner. Størstedelen af pengene er bundet i faste udgifter til at drive for eksempel hospitaler, skoler og Forsvaret.
Her får du et overblik over konsekvenserne, hvis partierne ikke når at blive enige:
* På forhånd er en stor del af loven allerede skrevet af embedsmændene i "den røde bygning", Finansministeriet.
* Arbejdet med en finanslov starter nemlig et år i forvejen. Medierne og politikerne har dog mest fokus på uenighederne i slutningen af forhandlingerne.
* Det er finansministeren, som leder forhandlingerne, og undervejs indgås der ofte delaftaler.
* Mest kendt er nok den afsluttende forhandling, hvor finansministeren nogle gange sent på aftenen med aftalepartierne træder ud til den ventende presse.
* Det er bestemt i Grundloven, at landet skal have en finanslov. Finansloven beslutter, hvordan de offentlige kroner skal fordeles til for eksempel forsvar, udviklingsbistand og kultur.
* For at nå det bliver regeringens finanslovsforslag fremsat allerede i august, så det kan vedtages inden nytår. Det står desuden i Grundloven, at det skal fremsættes fire måneder før vedtagelsen.
* Når Folketinget ikke at vedtage finansloven inden nytår, bliver der lavet en midlertidig bevillingslov, der i princippet er en videreførelse af den gældende finanslov.
* Mere dramatisk er det, hvis finanslovsforslaget ikke bliver vedtaget, fordi regeringen ikke kan opnå flertal. Her er praksis, at regeringen går af eller udskriver valg.
* Så galt går det sjældent, men det er dog sket to gange før (1929 og 1983) efter parlamentarismens indførelse i 1901.
Kilde: Folketingets Oplysning.
/ritzau/