Anklagemyndighederne i Sverige har tirsdag meddelt, at den videre efterforskning af voldtægtssagen mod WikiLeaks-stifter Julian Assange bliver nedlagt.
Han kom for alvor i mediernes søgelys, efter at han i 2010 offentliggjorde en video af et amerikansk helikopterangreb på journalister og andre civile i Irak. USA vil retsforfølge ham for offentliggørelsen.
Også de svenske myndigheder har været efter ham, hvor han i 2010 blev beskyldt for voldtægt.
Her er et overblik over den omfattende sag:
* Den svenske sag mod Assange:
I august 2010 bliver Assange anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder. Han bliver i december 2010 anholdt af britisk politi, men løslades mod kaution efter en uge.
En domstol i London beslutter i februar 2011, at Assange kan udleveres til Sverige. Assange anker kendelsen, men den stadfæstes i højesteret i 2012.
Udleveringsprocessen skal indledes senest 28. juni 2012. Men inden da går Assange ind på Ecuadors ambassade i London og søger om politisk asyl.
Det bliver han tilbudt, og Assange opholder sig på ambassaden indtil 11. april 2019, hvor han bliver anholdt efter krav om udlevering fra USA.
I mellemtiden er de svenske anklager om seksuelle overgreb i 2015 faldet for Sveriges forældelsesfrist. Anklagen om voldtægt gælder dog fortsat frem til august 2020.
Voldtægtssagen blev henlagt i 2017, men i maj 2019 oplyser den svenske anklagemyndighed, at den er blevet genoptaget.
Et halvt år efter oplyser anklagemyndigheden så, at efterforskningen af sagen bliver nedlagt.
* Den amerikanske sag mod Assange:
Assange er i de amerikanske myndighedernes søgelys som følge af en lang række fortrolige dokumenter og video, der er offentliggjort af WikiLeaks.
I 2010 offentliggør WikiLeaks blandt andet en video fra Irak-krigen, der viser irakiske civile og journalister blive beskudt fra en helikopter. Videoen er fra juli 2007 og skaber stor debat internationalt.
Senere offentliggør WikiLeaks omkring 90.000 hemmelige amerikanske dokumenter - primært fra krigen i Afghanistan. Disse dokumenter stammer fra soldaten Chelsea Manning, som dengang hed Bradley Manning.
I november 2018 kommer det frem, at Assange er blevet tiltalt af USA's justitsministerium. Tiltalen er forseglet, men bliver offentliggjort i april i år i forbindelse med anholdelsen af Assange på Ecuadors ambassade i London.
Her fremgår det, at han ikke er tiltalt for at offentliggøre fortrolige dokumenter. Det havde flere amerikanske journalister frygtet, da det i så fald ville kunne have udgjort en trussel mod pressefriheden i landet.
Assange er i stedet tiltalt for sammensværgelse ved at hjælpe Chelsea Manning, dengang Bradley Manning, med på ulovlig vis at få adgang til fortrolige dokumenter fra regeringscomputere i marts 2010.
Nogle mener dog, at nogle af tiltalepunkterne fortsat kan true pressefriheden. Blandt andet at Assange har beskyttet Mannings anonymitet.
* Den britiske dom mod Assange:
Assange bliver 1. maj i år idømt 50 ugers fængsel i Storbritannien for at bryde reglerne for betingelserne for kaution, da han flygtede til Ecuadors ambassade i London i juni 2012.
Kilder: AFP, Reuters, TT, Vox.
/ritzau/