Hver anden, der anmelder en arbejdsulykke, bliver afvist og får at vide, at der ikke er tale om en arbejdsskade.
Dermed er antallet af anerkendte arbejdsulykker styrtdykket stik imod, hvad Claus Hjort Frederiksen (V) lovede, da han som beskæftigelsesminister lavede en reform af arbejdsskadesystemet i 2003.
Det har fået pædagogernes, lærernes, sygeplejerskernes og socialrådgivernes fagforbund til at gå sammen i et fælles opråb til alle partiernes beskæftigelsesordførere.
De er bekymrede over udviklingen, fordi de blandt deres medlemmer ser eksempler på alvorlige arbejdsskader, som ikke bliver anerkendt.
"Vi ønsker derfor at gøre jer og resten af Folketinget opmærksom på, at Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortolker loven på en måde, som vi mener klart strider imod Folketingets intention med lovændringen i 2003," skriver Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og BUPL sammen med deres hovedorganisation FTF i brevet.
"Nu får vi endelig en arbejdsskadelov, der lever op til dét, vi alle sammen forstår ved en arbejdsskade. Nemlig en skade, der skyldes arbejdet. Også når vi taler om nedslidning."
Svært at få anerkendt overfald
Politikerne går i løbet af foråret i gang med at forhandle en ny reform af hele arbejdsskadesystemet. Her må de ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey rette op på, at det er blevet meget svært for for eksempel pædagoger og lærere, der bliver overfaldet på jobbet, at få det anerkendt som en arbejdsskade.
- Det var ikke det, der var intentionen med loven, da den blev skrevet. Derfor kan vi ikke acceptere, at det er blevet så svært at få anerkendt en arbejdsskade, siger Bente Sorgenfrey til Avisen.dk.
Sammen med brevet har de fem fagforbund sendt 12 eksempler på pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og sosu'er, som ikke kan få deres arbejdsulykke anderkendt som en arbejdsskade. 10 af sagerne handler om fysiske og psykiske gener, efter de har været udsat for overfald, vold og trusler på jobbet.
Den type sager blev typisk anerkendt før 2013. Men efter en dom i Højesteret og en ny praksis fra Ankestyrelsen, ryger mange af denne type sager nu under bagatelgrænsen og bliver derfor afvist.
Da Claus Hjort Frederiksen i 2003 lavede en ny arbejdsskadelov, blev syv ud af ti arbejdsulykker anerkendt. Formålet med at ændre loven var ifølge Claus Hjort Frederiksen, at flere skulle have anerkendt deres arbejdsskade. I løbet af fire år kom det da også op på otte ud af ti. Men efter dommen i 2013 er andelen af arbejdsulykker, som bliver anerkendt, dykket helt ned til fem ud af ti.
Flere skal anerkendes
Når politikerne går i gang med forhandlinger om den nye arbejdsskadereform, kommer den her problemstilling helt sikkert på bordet, loven Lennart Damsbo-Andersen, der er medlem af beskæftigelsesudvalget for Socialdemokratiet.
- Der ligger jo ikke nogen politisk beslutning bag den praksis, der er i dag. Vi bliver nødt til at diskutere, om vi stadig mener det, der lå bag lovgivningen, eller om vi er enige i den praksis, som der er i dag, for begge dele kan ikke lade sig gøre. Min helt klare opfattelser er, at der er flere, der skal have anerkendt deres arbejdsskade, siger han.
Også Dansk Folkpartis beskæftigelsesordfører, Bens Bøgsted, vil tage problemstillingen med til forhandlingsbordet.
- Den højesteretsdom har lavet kuk i det. Det kommer til at indgå i de forhandlinger, vi skal have omkring den nye arbejdsskadelovgivning. Vi skal se på, hvordan vi laver en arbejdsskadelovgivning, der kan være dækkende for alle, uden nogen bliver bortdømt uberettiget, siger han.