Der er comeback til en landsholdsspiller i den trup, som landstræner Morten Olsen senere tirsdag udtager til VM-kvalifikationskampene mod Italien og Malta.
Det oplyser DBU i en pressemeddelelse, men for at bevare spændingen vælger unionen som sædvanligt at holde det hemmeligt, hvem der er med i truppen.
Flere eksperter har peget på, at landstræneren får svært ved at komme udenom angriberen Nicklas Bendtner, der gjorde comeback for Arsenal i den forgangne uge og måske kan være løsningen på landsholdets mangel på målfarlige forwards.
En anden comeback-mulighed kunne være Brøndbys Thomas Kahlenberg, der har leveret fine præstationer, siden han vendte hjem til Superligaen.
Morten Olsen udtager sin landsholdstrup klokken 13 i DBU's hovedkvarter i Brøndby. Blandt de udvalgte er der også en debutant.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.