Ventetiden på at få en sag behandlet ved Erstatningsnævnet er løbet løbsk.
Det viser en opgørelse over sagsbehandlingstiden, som Avisen.dk har fået indsigt i.
Hvor ofre for forbrydelser, for eksempel mennesker, som har været udsat for vold på jobbet, i 2011 i gennemsnit måtte vente under tre måneder på en afgørelse, er ventetiden i anden halvdel af 2017 over syv måneder. For sager, hvor der skal indhentes mere dokumentation, er den gennemsnitlige ventetid cirka et år.
Samtidig er bunken af sager, som venter på at blive afgjort af nævnet, også vokset. I marts 2018 ligger der 2.882 sager på Erstatningsnævnets bord og venter på en afgørelse, hvilket er næsten tre gange så mange som i år 2000.
Det er utilfredsstillende, lyder kritikken fra Folketingets Ombudsmand, som har bedt om at få undersøgt nævnets sagsbehandlingstid.
Bunken af sager er vokset
"Rystende og uacceptabelt"
Også fra fagforbundene FOA og Socialpædagogerne lyder der kritik.
- Det er faktisk lidt rystende og helt uacceptabelt. At blive udsat for en voldshandling er i sig selv traumatiserende, og i den situation er det også vigtigt, at man kan slå en streg i sandet og komme videre. Men det kan folk ikke komme, hvis de skal vente i noget, der ligner et år. Det kan være nærmest invaliderende og ødelæggende for deres chance for at komme videre. Det er helt urimeligt, siger Benny Andersen, som formand for Socialpædagogerne, til Avisen.dk.
Voldsramte må selv åbne sagen igen
Ventetiden er især grel for sager, hvor der skal indhentes yderligere dokumentation, men i praksis ender mange sager i den kategori, lyder det fra Fagforbundet FOA.
Et andet problem er nemlig, at sager ofte ender med en lang sagsbehandlingstid, selvom de i første omgang lukkes hurtigt og dermed på papiret har en kort sagsbehandlingstid.
I FOA ser man tit eksempler på, at Erstatningsnævnet hurtigt kommer med en afgørelse baseret på en lille del af sagens informationer, hvor medlemmet tildeles en meget mindre erstatning, end retten er kommet frem til - for eksempel for svie og smerte i 14 dage, selvom borgeren har været sygemeldt i månedsvis.
Derefter må den voldsramte borger selv åbne sagen igen ved at sende mere dokumentation ind, og så rammer den lange sagsbehandlingstid, som i gennemsnit er cirka et år, fortæller forbundssekretær Jens Nielsen fra FOA og advokat i forbundet Anne Signora Toft, som sidder med en del erstatningssager.
- Jeg oplever, at der ofte bliver truffet afgørelser for en meget begrænset periode – 7 eller 14 dage, selvom nævnet ved samme lejlighed kunne forholde sig til det fulde fremsatte krav. Jeg har ikke indtryk af, at det skyldes ond vilje eller sjusk, men at de ansatte bare har alt for travlt, fortæller hun.
- Det kan man ikke byde mennesker, som har været udsat for noget grumt på deres arbejdsplads og måske oven i købet mistet deres job som konsekvens og lidt et økonomisk tab. Jeg nægter at tro, at de ansatte i Erstatningsnævnet gør det bevidst. Det må være fordi de er under tidspres, men så må de have hjælp til at få nedbragt ventetiden, siger forbundssekretær Jens Nielsen fra FOA.
Udflytningen til Viborg gjorde ondt værre
Ophobningen i sagsbunkerne og ventetiden er sket på trods af, at der de seneste år er sat mange initiativer i gang for at holde bunkerne nede.
I 2016 advarede Erstatningsnævnet politikerne om, at problemerne med sagsbehandlingstiden risikerede at blive værre, når nævnet i 2017 skulle flytte fra København til Viborg som en del af regeringens udflytningsplan - noget, der har vist sig at holde stik.
Louise Ingerslev Andersen, som er sekretarietschef i Erstatningsnævnet, afviser, at nævnet træffer hurtige, midlertidige afgørelser for at holde sagsbehandlingstiden nede.
- Det er bestemt ikke derfor. Vi forsøger at komme så langt som muligt i en sag ud fra den dokumentation, vi har, siger hun til Avisen.dk.
Erstatningsnævnet: Vi har ikke ressourcer og mandskab nok
At sagsbehandlingstiden og antallet af sager, der venter på afgørelse, er vokset år for år, skyldes, at der mangler ressourcer og ansatte, forklarer hun.
- Selvfølgelig betyder udflytningen til Viborg også noget. I sådan en situation vil der altid være noget produktionstab, da mange medarbejdere stoppede, og vi skulle lære nye op, siger hun, men understreger, at der var lang ventetid også før udflytningen.
Er det rimeligt, at voldsofre skal vente så længe?
- Det tror jeg ikke, nogen synes, det er. Men vi gør alt, hvad vi kan, inden for de rammer, vi har, siger Louise Ingerslev Andersen.
Nævnet har i løbet af foråret fået tilført flere ressourcer i form af ansatte, som skal tage sig af de ældste sager, og det vil forhåbentligt hjælpe på ventetiden, fortæller hun.
Derudover har Justistministeriet, som nævnet hører under, iværksat en analyse af arbejdsgangene i Erstatningsnævnet for at finde ud af, hvorfor sagsbehandlingstiden fortsat er vokset på trods af de forskellige initiativer for at nedbringe dem.