De søgte tilflugt i en kirke, da cyklonen sendte styrtregn ned over landet.
Men de blev fanget, da vandstanden blev så høj, at de ikke kunne komme ud.
Sådan lyder en af de første øjenvidneberetninger fra det katastroferamte Burma, som 2. maj blev ramt af en cyklon. Den antages foreløbig at have kostet over 100.000 mennesker livet.
En burmesisk præst havde søgt tilflugt i en kirke med sin familie, da vandmasserne steg.
- Det begyndte at regne klokken otte om aftenen. To timer senere regnede
det så voldsomt, at præsten havde samlet sin familie og søgt tilflugt i
kirken, der er den mest solide bygning i landsbyen. Præsten advarede
resten af landsbyen i en kamp mod tiden, fortæller Folkekirkens Nødhjælps udsendte medarbejder i Burma, Eva Pineda Hansen.
- Ved midnat stod vandet så
højt, at dem, der var i kirken, ikke kunne komme ud. For ikke at drukne
stod de på stole, som de havde sat oven på kirkebænkene.
Klokken fem næste morgen havde vandet trukket sig tilbage. Og så kunne folk gå ud af kirken og se ødelæggelserne:
- Halvdelen af landsbyen var væk.
Palmetræer var knækket, og brøndene var fyldt med havvand, siger Eva Pineda Hansen.
Hun er netop kommet tilbage til Rangoon efter en tur
til præstens landsby.
Mange børnelig
Ødelæggelserne fra cyklonen Nargis hærgen i Burma er enorme. Mange steder mangler mange stadig at få hjælp, og omkomne og døde dyr flyder ifølge Eva Pineda Hansen i floderne.
- Det var meget chokerende. Folk i deltaet var fattige i forvejen. De
har boet i simple hytter, som nu er ødelagte. Kun bygninger af mursten
og træ, står tilbage, siger hun.
Ellers er det synet af lig, der dominerer. Som denne mand, der kom flydende ned ad floden, da Eva Pineda Hansen kom sejlende.
- Hans arme var spredt ud som om han havde forsøgt at holde fast i noget, før han døde.
Også børn flyder livløse ned ad floderne:
- I løbet af de tre timer, vi sejlede i deltaet, så jeg omkring 30 lig.
Også børn, fortæller en tydelig rystet Eva Pineda Hansen, som også har overværet to massebegravelser.
Både FN og Røde Kors kalder situationen for et mareridt for Burmas i forvejen hårdt prøvede befolkning.