I Sverige har myndighederne diskuteret sikkerhed i adskillige måneder før Barack Obamas besøg onsdag, men noget gik alligevel helt galt for politiet i Stockholm, da den amerikanske præsident ankom.
En politimand glemte ifølge den svenske avis Expressen sit skarpladte tjenestevåben på et toilet på Hotel Hilton ved Slussen i den centrale del af den svenske hovedstad.
Luksushotellet ligger få minutters gang fra Grand Hotel, hvor præsident Obama forventes at bo under sit besøg i Sverige.
Ifølge en pressetalsmand for det svenske rigspoliti, Varg Gyllander, er der tale om en forglemmelse, men sagen er alligevel blevet anmeldt.
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.