Endnu engang er hjemmehjælper udsat for grov vold på jobbet.
Torsdag blev en 38-årig kvindelig hjemmehjælper overfaldet og truet på livet i Sønderborg under et besøg hos en 53-årige mandlig borger, hun var på hjemmebesøg hos.
Kvinden blev pludseligt angrebet af borgeren, der omklamrede hende bagfra og truede hende med kniv, mens han råbte, at hun skulle slås ihjel.
Det lykkedes kvinden at vride sig fri fra manden og stikke af, skriver Lokalavisen på baggrund af oplysninger fra Radio Als.
Overfaldet skete klokken 16.15 men først anmeldt til politiet klokken 18.05.
- Vi har talt med både den forurettede og den 53-årige, der er blevet sigtet for trusler på livet. Han har en psykisk diagnose, men han blev alligevel ikke fundet egnet til tvangsindlæggelse, siger Mads Hansson fra Sønderborg Politi til Radio Als.
Ifølge Lokalavisen vil politiet forsøge at få manden fjernet fra hjemmet og anbragt på et psykiatrisk hospital.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.