Tirsdag 2. oktober er det sjette gang, at Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister går på talerstolen og åbner et nyt folketingsår.
Han gjorde det første gang i 2009. Igen i 2010.
Da Venstre tabte regeringsmagten i 2011 til Socialdemokratiet, fik Helle Thorning-Schmidt i de næste fire år åbningstalen. Og da Løkke generobrede magten i 2015, kunne han igen binde slipset for at redegøre for 'Rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger', som grundloven foreskriver.
Måske er det sidste gang Løkke holder en åbningstale i Folketinget. Det er valgår og dermed skæbneår for Venstres formand. Ligesom det er skæbneår for Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.
Politikere tænker mere på arbejdsudbud end på arbejdsomsorg.
Nøgletal i Løkkes favør
Lars Løkke har teten – som statsminister får han tirsdag kongefamiliens og hele Danmarks opmærksomhed fra Folketingets talerstol. Her vil han konstatere, at vi har robust vækst og et rekordhøjt antal danskere i job. Ledigheden falder. »Vi har et lækkert samfund. Danmark er på arbejde,« vil være Løkkes melodi, ligesom for et par uger siden på DI-topmødet.
En lang række økonomiske nøgletal er med Løkke. Det skal han have. Og han vil pointere, at regeringen har haft travlt og fremlagt blandt andet et erhvervsuddannelsesudspil for at få flere unge til at blive faglærte. At man har en plan for afbureaukratisering. Og en plan for at skabe bedre sammenhæng og mere arbejdsglæde i den offentlige sektor.
Og han vil henvise til regeringens finanslovsforslag for næste år »Større tryghed og mere nærhed«, hvor der er afsat ekstra godt fire milliarder til mere velfærd for børn, unge og ældre.
Mette Frederiksen vil sidde i Folketingssalen og lytte til Løkke, mens hun krydser fingre for, at hun er på talerstolen som statsminister i 2019.
I dag føler mange lønmodtagere sig klemt og glemt.
Lige nu er der lagt op til en valggyser mellem to nogenlunde lige store blokke. Når sosuen, rengøringsassistenten, industriarbejderen eller en af Danmarks godt 100.000 arbejdsløse skal stemme, vil de tage bestik af, hvem der gør dem mest trygge, mener blandt andre forfatteren Lars Olsen.
I dag føler mange lønmodtagere sig nemlig klemt og glemt. Klemt af reformer, hvor pensionsalderen gradvist stiger, dagpengenes værdi falder, arbejdstempo og krav til omstillingsparathed stiger. Og glemt, fordi økonomien buldrer derudad, og virksomhederne råber på mere arbejdskraft, og politikere tænker mere på arbejdsudbud end på arbejdsomsorg.
For der er utryghed. Der er stress og udbrændthed. Hæsblæsende tempo og nye krav på arbejdsmarkedet. Der er deltidsjob og korttidskontrakter. Der er svimlende travlt for sosuer i ældreplejen. Og lønpres og social dumping i store dele af byggebranchen og servicesektoren.
Helt eller delt Danmark?
Der er voksende kløfter mellem de, der er med, og de, der er på kanten og udenfor.
Har vi et helt Danmark eller et delt Danmark? Hvad vil it-specialister, ingeniører med friværdi, en maskinpark af espressomaskiner og robotstøvsugere og abonnement til teaterforestillinger svare? Og hvad med pædagogmedhjælperne på deltid, rengøringsassistenten med natarbejde og den 59-årige murer med smerter i kroppen?
Den statsminister, der åbner Folketinget i 2019, er ham eller hende, der har forstået, at stigende ulighed og stigende pensionsalder bekymrer mange danske lønmodtagere.
De er utrygge både for deres egen privatøkonomi nu og her og i alderdommen. Men også bange for ikke at slå til på arbejdsmarkedet, ikke at magte at arbejde til pensionsalderen. Og de føler sig hægtet af, når topnyhederne igen handler om manglen på arbejdskraft og behovet for at give adgang til udenlandsk arbejdskraft, hvor lønningerne lige skrues en tak nedad.
Fagbevægelsen har læst skriften på væggen
Fagbevægelsen har netop lanceret en ny kampagne ’Styrk dagpengene’, ligesom fagbevægelsen advarer om, at stigende pensionsalder, nedslidning og lønmodtagere, der får dårligere helbred og dårligere liv på grund af dårligt arbejdsmiljø.
Selvom ledigheden er rekordlav, og industriteknikere, smede og elektrikere har gode job med gode lønninger, har 3F, HK, FOA og andre LO-forbund læst skriften på væggen: Vi er nødt til at genoprette folks tillid til, at de kan klare sig og leve gode arbejdsliv.
I dag tvinger udhulingen af dagpengene mange til at træffe hårde valg. Som den syge gartner Charlotte Rasmussen, der til Avisen.dk har fortalt, at hun vil forsøge at sælge sit hus og flytte på campingplads for at klare sig. Ligesom andre arbejdsløse har hun svært ved at betale regninger til medicin, tandlæge og husleje for dagpengene.
Valgresultatet vil afhænge af, hvem der taler ind i hjertekulen på de arbejdsløse, de ufaglærte og dem på kanten af vækst-Danmark.
Dagpengereformens forringelser er en hård nyser for mange. Det samme er førtidspensions- og fleksjobreformen. Mette Frederiksen har for nylig bebudet, at hun vil tage et opgør med den udskældte førtidspensionsreform, som hun selv stod i spidsen for som beskæftigelsesminister. Reformen har været et mareridt for mange syge lønmodtagere, der er blevet sendt i såkaldte ressourceforløb for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.
Løkke vil fra talerstolen tale om et rigere og tryggere Danmark, hvor der er råd til velfærd. Og Mette Frederiksen vil i andre vendinger tale om at prioritere social tryghed, og at alle børn og alle på kanten af samfundet skal have en chance.
Det forsvundne folk kræver handling
Men kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne, de arbejdsløse og folk på kanten af arbejdsmarkedet hopper ikke på fine ord og løfter. De kræver politisk handling, der genskaber trygheden i deres liv.
Mistilliden til politikerne vokser i disse år, og som forfatteren Lars Olsen advarer om i sin nye og læseværdige bog 'Det forsvundne folk' handler det om, at de føler sig marginaliseret og koblet af opsvinget.
Derfor kommer valgresultatet til at afhænge af, hvem der taler ind i hjertekulen på de arbejdsløse, de ufaglærte og dem på kanten af vækst-Danmark. Kan Mette Frederiksen eller Lars Løkke få den gruppe danskere til at stole på, at de vil styrke trygheden, er de kommet et godt stykke tættere på magten.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.