Kære Birthe Rønn Hornbech
I dag, klokken var cirka 10, hilste jeg på den 14-årige Ahmet.
Han kiggede ned, ville ikke rigtigt se mig i øjnene, måske fordi, han er genert, det er 14-årige drenge tit. Måske fordi han om 11 dage, nej, 10 dage er det nu, skal udvises af Danmark. Jeg synes, det er hamrende uretfærdigt, og jeg synes, du burde se på sagen igen.
Som du ved, er hans far dansk statsborger, dyrlæge med chefjob i staten. Faderen taler dansk, er velintegreret, gift, har to børn og bor i parcelhus i Tønder (gult med sort tegltag.) For halvandet år siden flyttede Ahmet hjem til sin far i Tønder. Hans mor, der var gift på ny i Tyrkiet, ville ikke have ham boende.
Ahmet er skilsmissebarn. Hans skæbne ligner så mange danske børns: Først boede han nogle år hos moderen, nu ønsker han at bo hos sin far. Han har klaret det super i Tønder, Ahmet, han taler fint dansk, klarer sig godt i skolen, spiller fodbold, er glad.
Problemet er bare, Birthe, at 'dit' system – dine embedsmænd i Udlændingeservice – har besluttet at udvise Ahmet. De skriver, hvilket efter min mening er koldt og fornærmende, at man ikke mener, han kan integreres, og at han er præget så meget af tyrkiske normer og værdier, at han aldrig kan blive rigtig dansk.
Dine embedsmænd har taget den beslutning, uden at tale med hverken far eller søn. De har ikke besøgt familien i Tønder, selv om enhver så vil kunne se, at familien er integreret og så ”dansk”, som du overhovedet ville ønske det. I øvrigt forstår jeg ikke, at det overhovedet er muligt i et retssamfund at have en lov, der forbyder en far at leve sammen med sin søn, uanset om sønnen er integreret eller ej. Er det ikke ethvert menneskes ret?
Giv det lige en tanke: At blive frarøvet sit barn, at få at vide, at staten har besluttet, at man ikke må bo med sit elskede barn. Kan et samfund begå større forbrydelse? Jeg tror det ikke.
Regeringen vil gerne føre en ”fast og fair” udlændingepolitik. Det forstår jeg. Vælgerne støtter det. Også jeg. Utilpassede indvandrerunge og de middelaldernormer, der praktiseres i visse miljøer, skal bekæmpes. Problemet er, at systemets behandling af familien fra Tønder kun er ”fast” (det er en underdrivelse), men på ingen måde ”fair”. Jeg ved, Birthe Rønn Hornbech, at du ikke er meget for at diskutere ”enkeltsager.” det forstår jeg godt, for har vi vedtaget lovgivning, skal lov holdes. Men i denne sag er der, så vidt jeg overhovedet kan se, overgået familien dyb uretfærdighed. Ahmet og hans familie rammes af regler, der aldrig har været møntet på familier i deres situation.
Som du ved, indførte din forgænger i 2004 en regel i udlændingeloven, der skulle forhindre stærkt religiøse og utilpassede forældre at sende deres børn på ”genopdragelse” i hjemlandet – og så lade dem komme tilbage, netop før de fyldte 18 år, så de kunne beholde deres danske statsborgerskab. Det lyder som en fornuftig lov.
Sagen er bare, at den har ramt Ahmet – selv om han aldrig har været på genopdragelse. Han er bare skilsmissebarn, der endte hos sin mor nogle år. Læser man bemærkningerne til loven, vil du kunne se, at det aldrig nogensinde har været hensigten, at et skilsmissebarn ikke skulle kunne få lov at leve hos sin far, når det nu er umuligt at bo hos mor.
Det fremgår også, at når myndighederne behandler sager efter denne lov, skal man se på, hvor stærkt familien i Danmark er integreret; om familien – nu citerer jeg – ”må anses for særlig egnet til at sikre, at barnet vil kunne sikre en vellykket integration i det danske samfund.” Det er i høj grad tilfældet her.
Birthe Rønn Hornbech: Udvisningen af 14-årige Ahmet er forfærdende, det er en skamplet på et civiliseret samfund – og så er det tårevældende uretfærdigt.
Venlig hilsen
Simon Andersen, chefredaktør, Nyhedsavisen
Derfor bliver Ahmet Barut udvist
14-årige Ahmet Barut bliver udvist, fordi regeringen har gjort det sværere for børn at få opholdstilladelse i Danmark.
VK-regeringen besluttede i 2004, at forældre ikke automatisk kan få lov til at få deres børn til Danmark.
Ifølge Udlændingeloven må børn nu kun få opholdstilladelse, hvis de kan integreres.
Loven blev strammet, fordi indvandrerforældre i Danmark bevidst sendte deres børn til såkaldt genopdragelse i hjemlandet, og først lod dem komme tilbage til Danmark umiddelbart før de fyldte 18 for at bevare deres danske statsborgerskab.
Meningen med genopdragelsen var, at børnene ikke skulle blive for danske. Med den nye stramning af loven ville regeringen sortere de børn fra, som ikke ville leve efter danske skikke og normer.
Det er reglerne om genopdragelse, der nu rammer den 14-årige Ahmet Barut fra Tønder. Det sker, selv om han aldrig har været sendt hjem på genopdragelse. Han har boet sammen med sin mor, indtil hun ikke ønskede, at sønnen skulle bo hos hende mere, fordi hun har indledt et nyt forhold til en mand.
Alligevel har Ahmet Barut fået afslag på familiesammenføring.
Ifølge et notat fra Udlændingeservice fremgår det, at det i afgørelsen skal tillægges en »vis betydning, om den herboende af forældrene,« det vil sige faren, »er velintegreret i og har en stærk tilknytning til det danske samfund.«
Det fremgår også, at der skal lægges vægt på, om barnet taler dansk.
Men myndighederne har truffet beslutningen om at udvise drengen udelukkende baseret på papirarbejde.
Ingen i Udlændingeservice har nogensinde mødt Ahmet Barut eller hans far, som er ansat som afdelingsleder i Fødevareregion Syd.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil ikke svare Nyhedsavisen på, om hun støtter udvisningen. Hun meddeler blot gennem sin presserådgiver, at hun »er tilfreds« med en dom fra Vestre Landsret, der fastslår, at afgørelsen om at udvise drengen er lovlig.