Når tusindvis unge i disse dage starter på landets erhvervsskoler, vil en ud af fem af deres kommende klassekammerater ikke være at finde på skolebænken.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 20 procent af de tilmeldte elever på erhvervsskolerne i perioden 2011 til 2016 aldrig dukkede op til skolestart.
Særligt kvinder, efterkommere af indvandrere og unge med forældre, der har lave indkomster, har større chance for ikke at møde op til første skoledag, selvom de er tilmeldte.
Det store frafald kan ifølge direktør for Danske Erhvervskoler og -Gymnasier, Lars Kunov, skyldes, at uddannelsespålægget har fået flere unge til at føle sig presset til at starte på en erhvervsskole uden at have motivationen.
- De unge har følt sig presset til at søge erhvervskolerne for at fred, selvom de ikke har været klar eller haft motivationen om at møde op, siger Lars Kunov.
Karakterkrav er en aha-oplevelse
Uddannelsespålægget blev indført i januar 2014 som et led i kontanthjælpsreformen, og er en ydelse, der erstatter kontanthjælpen for unge, så de unge i stedet skal vælge et uddannelsestilbud for at kunne modtage støtten.
Men ifølge Lars Kunov har erhvervsskolereformen i 2015 haft en positiv indflydelse på, at flere unge, der søger erhervsskolerne, er motiverede.
- Karakterkravet om, at de unge skal have 02 i matematik og dansk for at komme ind på en erhvervskole, har været en glædelig aha-oplevelse for skolerne, fordi de unge er mere motiverede nu, siger Lars Kunov.
Hvis man skulle få endnu flere til at starte på erhvervsskolerne, skal der dog også oplysning til. Det kræver en særlig indsats i folkeskolerne, hvor de unge i højere grad bør støde på erhvervsskolernes muligheder, mener Lars Kunov.
- Vi skal i højere grad gøre erhvervsskolerne til noget for de motiverede, der kan og vil. Man kan ikke blive motiveret eller inspireret ud af det blå eller ud fra et computerbillede, så det handler særligt om at skabe nogle spændende projekter i samarbejde med folkeskolen, siger Lars Kunov.
Fællesskabet fastholder eleverne
For de elever, der rent faktisk møder op til studiestart, vil en tredjedel af eleverne typisk falde fra igen. Det viser tallene fra Danmarks Statistik.
Og det er særligt eleverne på grundforløbets anden del, der ifølge Lars Kunov hurtigt falder fra.
I dag kan unge starte direkte på grundforløb 2 og springe introforløbet over, hvis de begynder uddannelsen senere end i august måned året efter, de er gået ud af 9. eller 10. klasse. Grundforløb 1 er derimod rettet til unge, der er kommet direkte ud af 9. eller 10. klasse.
Men det manglende introforløb på erhvervsskolernes andet grundforløb har betydning for, at mange falder fra, fortæller Lars Kunov.
Han efterlyser, at de ældre elever får samme mulighed for at få et introforløb som eleverne på grundforløb 1, der i 2015 efter stort fokus begyndte at lave introforløb i stil med de gymnasiale uddannelser.
- De behøver ikke være i Dyrehaven med en livstruende promille, men vi ved, at holdfællesskab fastholder de unge, siger Lars Kunov.
Ikke tid til fællesskab
Han slår ned på, at særligt fælleskabet i dag er sat til side for stramme uddannelseskrav og høje faglige mål, der skal nås på kort tid.
- Slår man op i uddannelsesvejledningen under, hvor lang tid det skal tage at komme igennem de forskellige målsætninger, så har vi mere undervisningstid, end vi har undervisningsuger at gøre det i. Det giver et meget komprimeret program på grundforløb 2, hvor der ikke er tid til gode introforløb, siger Lars Kunov.
Regeringen har i et forslag til finansloven lagt op til, at der skal spares 480 mio. kr af erhvervsskolernes budget næste år i forhold til 2015. Men der er ikke plads til besparelser, vurderer Lars Kunov.
- Besparelserne går ud over muligheden for at fastholde eleverne. Der er for lidt tid til eleverne, og ressourcerne til at skabe stærke og gode undervisningsforhold til at fastholde eleverne er for få, siger han.