Denne artikel blev bragt første gang 11. marts 2017. Læs eller genlæs den her.
Langt fra Christiansborgs elfenbenstårn står en politiker med hænderne helt nede i mulden. Morten Ryom på 25 er nemlig folketingskandidat for Socialdemokratiet, men han er også struktørlærling - et fag der tidligere blev kaldt betonarbejder.
For Morten Ryom er erhvervsskolerne hjerteblod, og han ærgrer sig over, at Avisen.dk lørdag kan skrive, at stadig færre kvinder søger ind.
- Jeg er ked af at høre, at der er færre kvinder, der søger ind. Det er deprimerende, for det betyder blot, at vi får et mere opdelt arbejdsmarked, hvor mænd har hårde fysiske job, mens kvinder læser videre på universiteterne. I bund og grund er det noget skidt, for man har godt af at have begge køn gående. Det skaber nogle gode dynamikker, siger han.
Vandlås frem for Grundtvig
Men han er ikke overrasket. Vi har nemlig i dag et samfund, hvor det boglige ophøjes, mens de faglige håndværksuddannelser bliver tilsidesat som 'taberuddannelser'.
- Det er et spørgsmål om, hvad vi i vores samfund anser for dannelse. Hvorfor er det kun dannelse at vide, hvornår krigen i Slesvig-Holstein var, og hvem Grundtvig var, men ikke noget så simpelt som at rense en vandlås? Der er ingen, som i deres voksen-liv ikke kommer til at opleve en stoppet håndvask, siger Morten Ryom.
Der er ifølge Morten Ryom mere prestige i at kende til Grundtvig end til en vandlås. Foto: Scanpix.
Ifølge ham er det en tendens, hvor folkeskolen bærer størstedelen af ansvaret.
- Det er et spørgsmål om prioritering. Kig på hvilke fag der bliver undervist i på folkeskolerne, og hvad du får karakterer i. Så kan du se, at det er den akademiske viden, som bliver anset for at være den vigtige. Det faglige er sådan noget, vi laver i fritimer, og du får ingen karakter. Det er ikke så vigtigt, siger han og uddyber:
- Nogle steder bliver håndværksuddannelser anset som taberuddannelser. Hjemme hos mor og far, i folkeskolen og i gymnasierne. Mor og far vil gerne have, at deres lille guldklump skal være advokat, ingeniør og læge og gerne på samme tid. For lille guldklump kan bare det hele og bliver derfor pacet hen på gymnasiet af forældrene. Det er ikke fint nok, hvis lille Jens vil være tarmrenser, siger Morten Ryom.
Rammer især kvinder
Når kvinder fravælger håndværksuddannelser, så er Morten Ryom ikke overrasket. Når folkeskolen ikke underviser i fag som sløjd, så oplever mange piger nemlig ikke glæden ved fysisk arbejde. Så får traditionelle køns-stereotyper fra hjemmet nemlig frit slag.
- Det ville være en stor sejr, hvis vi kunne vise i folkeskolen, at uanset om du går i shorts eller nederdel, så har du en kæmpe værdi ude på arbejdsmarkedet, hvis du kan noget med hænderne.
Det lyder som om du mener, at folkeskolens fokus ødelægger de lige muligheder, når det udelukkende er børnenes baggage hjemmefra, der bestemmer, om de får mulighed for at prøve forskelligt fysisk arbejde?
- Præcis. Al ens faglige viden forventes man at komme med hjemmefra. De fleste håndværkere, jeg kender i dag, de startede, fordi deres far sagde: ”Du skal ikke sidde der på sofaen og dovne den, dumme knejt”, og slæbte dem med på sjakket. Jeg har aldrig i mit 25-årige liv hørt en lignende historie fra piger, siger Morten Ryom.
Til gengæld kan han fortælle om de fordomme, som hans kvindelige medstuderende møder ude i den "virkelige verden", hvor forstokkede virksomheder ikke er interesserede i kvindelige håndværkere.
- Problemet opstår, når kvinderne skal søge læreplads. Der er næsten ikke den undskyldning, som jeg ikke har hørt fra mine kvindelige kollegaer, siger han og uddyber:
- Jeg kender en, der søgte lære som lastvognsmekaniker. Hun fik at vide, at "ah, vi søger ikke nogen lige nu", hvorefter en mand blev ansat i stedet. Der var også noget med omklædningsrum, og at det var meget bøvlet, hvis de pludselig skulle have et rum til kvinder. Og så kunne hun nok heller ikke løfte så meget, sagde de og så videre. Min erfaring siger gang på gang, at udfordringen ligger hos virksomhederne, der er gamle og forstokkede.
Morten Ryom er politisk aktiv for Socialdemokraterne. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Husk at sætte pris på håndværkeren
I øjeblikket søger stadigt færre ind på erhvervsskolerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at skolerne kunne hilse 3.865 færre nye studerende velkomme i 2016 end i 2005. Samtidig råber arbejdsgiverne på flere håndværkere, og politikere opfordrer unge til at søge ind.
Ifølge Morten Ryom er det hykleri af værste skuffe. Ifølge ham bør man hylde håndværkerne på lige fod med akademikerne, men det gør politikerne ikke i øjeblikket.
- Det er hyklerisk, for politikerne ligger, som de har redt. Det er derfor, jeg gik ind i politik, for det er klart, at håndværksuddannelsen bliver set som en taberuddannelse. Dem, der går på den, vinder jo aldrig i folkeskolen med det akademiske fokus. Det ved jeg, for jeg har været hele møllen igennem og gik ud af gymnasiet, før jeg fandt min rette hylde, siger han.
Ifølge ham skal politikerne opprioritere det faglige i folkeskolen igen, mens virksomhederne skal skabe rette vilkår for lærlinge og være åbne for kvindelige håndværkere. Men i sidste ende falder ansvaret også på forældrene.
- Det er et samfundsansvar at vende den her udvikling. Vi skal sige til vores sønner, at de kan blive pædagoger og til vores døtre, at de kan blive elektrikere og tømrere, slutter Morten Ryom.