Man kan altid få et kram af sin mor. Men når det gælder det afgørende skridt væk fra sofaen og ind på en arbejdsplads, kan der være brug for hjælp fra en anden kant.
Det er i hvert fald 22-årige Niklas Magdal Jensens erfaring. Han ved, hvordan det er at gå rundt derhjemme med et brændende ønske om at få et job - uden af have energi til at forlade lejligheden.
- Jeg ville gerne putte mig under min dyne, samtidig med at jeg gerne ville have, at der skulle ske noget. Så kom Rolf og spurgte, om vi skulle gå en tur, fortæller Niklas Magdal Jensen om et af de første møder med den person, som skulle vise sig at få afgørende betydning i jobjagten.
Avisen.dk skriver søndag, at mere end 10.000 kontanthjælpsmodtagere har en mentor. Rolf Hermansen blev den tredje mentor for Niklas Magdal Jensen.
Faldt i et hul
Han har kæmpet med flere problemer, end hvad de fleste teenagere oplever. Først var der overvægten, som han fik styr på efter et ophold på julemærkehjem. Men oveni kom et ekstremt voldsomt tankemylder, som i perioder fuldstændig tog pusten fra ham. Han fik diagnosen ADHD og hjælp fra det psykiatriske system, indtil han fyldte 18.
Derefter skulle teenageren fra Solrød Strand til at stå på egne ben. Han kom i gang med uddannelsen til pædagogisk assistent, var tæt på at kollapse, men formåede alligevel at hive en god karakter hjem til den afsluttende eksamen.
- Jeg faldt ned i et hul, husker Niklas Magdal Jensen
- Du skal have en mentor, lød forslaget fra sagsbehandleren i Solrød Kommune, som Niklas Magdal Jensen søgte råd hos. Det blev ikke til én, men til tre forskellige mentorer, suppleret med psykologhjælp og nye møder med skiftende sagsbehandlere, før det for alvor rykkede i efteråret.
Stå i lort til knæene
Mødet mellem den sygemeldte kontanthjælpsmodtager og Rolf Hermansen blev afgørende.
- Jeg var sygemeldt i 14 måneder, hvor jeg sad herhjemme og spillede computerspil hver eneste dag. Jeg brugte meget tid på at tænke over, hvem jeg er, men jeg blev aldrig rigtig begejstret over noget. Så kom Rolf og så mig lige der, hvor jeg var og overbeviste mig om, at jeg kunne komme i gang igen. Det var ikke noget med, at nu skal du ud og arbejde 37 timer, for det kan jeg slet ikke. Jeg kunne mærke, at han selv har prøvet at stå i lort til knæene, fortæller Niklas Magdal Jensen.
Rolf Hermansen havde selv en barsk barndom hos en alkoholisk mor.
Siden begyndte han at hænge ud med de forkerte typer, han blev rocker og fuldbyrdet medlem af Hells Angels med rygmærke på vesten. Den hårdkogte HA-karriere endte med en dom, der sendte ham i fængsel for narkohandel.
I dag er Rolf Hermansen uddannet pædagog, han har fået familie og arbejder som mentor med at hjælpe udsatte unge tilbage på sporet.
Rolf Hermansen ved godt, at de unge kontanthjælpsmodtagere, han møder, har et særligt blik på ham:
- Jeg ligner nok ikke en fra jobcentret og lægger vægt på at være tilstede som menneske. Men det er den enkelte unges vilje, der får tingene til at rykke, understreger den tatoverede mentor.
Håbet er et fleksjob
I dag er Niklas Magdal Jensen i gang med et afklarende ressourceforløb i en fritidsklub, hvor elever fra 2. og 3. klasse kommer og dyrker idræt efter skoletid. Planen er, at praktikken inden længe skal forvandles til et fleksjob med otte timer om ugen.
- Jeg er kommet ud af min komfortzone, som jeg var i derhjemme. Det går godt i klubben, og jeg har lært at sige fra, hvis noget pludselig bliver for meget. I starten måtte jeg have Rolf til at ringe, hvis jeg ikke kunne møde op, fortæller Niklas Magdal Jensen.
Når han skal forklare, hvad det er for en forskel, Rolf Hermansen har gjort, taler han om at have fået ’objektive øjne’ på sin livssituation og om, at en mentor kan være mere rationel end et nært familiemedlem.
- Alle kan jo komme og sige: ’Jeg har det dårligt’. Men når det handler om bevillinger og beslutninger i kommunen, kan det være godt med en anden stemme, siger Niklas Magdal Jensen.
Vil skåne mor
Han bor sammen med sin mor og søster og har aldrig tvivlet på deres støtte, men der er situationer, hvor han hellere henter hjælpen fra sin mentor. Som da han skulle finde sin vej ud på arbejdsmarkedet.
- Man kan altid få nogle gode krammere af sin familie, men der er følelser i klemme. Min mor har altid været der, men jeg vil også gerne skåne hende. Rolf kan se det hele udefra og give konstruktive råd, siger Niklas Jensen.
De to taler sammen mindst en gang om ugen, og de er enige om, at en plan ikke er mere håndfast, end at den kan laves om. Som for eksempel, da det efter halvanden måned viste sig, at et praktikophold i en netcafé ikke var den rigtige udfordring. Og da de i stedet valgte at satse på praktik i idrætsklubben fyldt med aktive børn, selv om kommunen oprindelig anbefalede et finde et mere roligt sted.
Niklas Magdal Jensen er begyndt at spille computerspil derhjemme igen, men nu sætter han sig foran skærmen, når han trænger til en belønning efter en travl dag i klubben. Han håber, at han kan fortsætte samarbejdet med sin mentor, også når aftalen om fleksjobbet forhåbentlig snart falder på plads. Han ved nemlig godt, at hverdagen på en arbejdsplads kan byde på både gode og mindre gode dage.
- Jeg tror mere på mig selv og prøver at tage de små sejre, men der kan altid komme noget. Jeg vil gerne kunne bruge Rolf til at håndtere situationen, når noget går galt, siger Niklas Magdal Jensen.