Når en lærling jagter praktikplads, er det langt fra altid nok at få en enkelt aftale med en virksomhed i hus. Der skal i stigende grad flere aftaler til, før svendebrevet er hjemme. Mange arbejdsgiverne vil nemlig kun indgå aftaler af kortere varighed helt ned til seks måneder.

Ifølge nye tal fra Undervisningsministeriet blev der i 2018 indgået 37.087 praktikaftaler (fraregnet bl.a. sosu-uddannelserne, red.) for kommende elektrikere, murere, kokke og andre elever på landets erhvervsskoler. Det er 2.840 flere af end i 2016. Knap halvdelen af de nye aftaler - 1.309 - er kortvarige aftaler.

Elektrikerlærlinge er nogle af de elever, der må affinde sig med de kortvarige aftaler, som langt fra dækker hele deres praktikforløb.

Det ærgrer man sig over i Dansk El-forbund:  

- Uddannelsen risikerer at blive præget af usikkerhed og uhensigtsmæssigt mange skift, skriver Benny Yssing, næstformand i Dansk El-Forbund, i en mail til Avisen.dk.

I 2018 blev der indgået 443 flere praktikaftaler for elektrikerlærlinge end i 2016. 304 af aftalerne var kortvarige forløb. Den samlede praktikperiode for en elektrikerlærling er typisk tre et halvt år, men da nogle aftaler løber i blot seks måneder, skal der altså flere forløb til.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Nogle lærlinge får fornyet deres aftale og fortsætter i praktik hos samme arbejdsgiver. Andre må søge i nye virksomheder.

Mette Nielsen er en af de lærlinge, der kom igennem elektrikeruddannelsen med flere kortvarige aftaler. Hun fornyede sin kontrakt tre gange i samme virksomhed, og det var en stressfaktor for hende, at hun ikke var garanteret en plads i hele forløbet. Hun sammenligner følelsen med den, der opstår under en fyringsrunde på en arbejdsplads.

- Et eller andet sted, er det jo sådan, vi render rundt og har det. Det er den der uvished, siger 29-årige Mette Nielsen.

Det er en bekymring formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Maja Mørk, har hørt før.

Man bliver lidt nervøs for at afholde sin ferie.

- Nogle gange bliver de korte aftaler bare brugt som en magtfaktor. Du mister din læreplads, hvis du ikke knokler hårdt nok. Det giver en konstant nervøsitet for ikke at kunne færdiggøre sin uddannelse, fordi du ikke er sikret en praktikplads, til du er færdig, siger hun.

Slækker på rettighederne

Mette Nielsen og Maja Mørk fortæller begge, at praktik-uvisheden betyder, at lærlinge ikke tør gøre krav på deres overenskomstmæssige rettigheder.

- Man bliver lidt nervøs for at afholde sin ferie. ’Hvis nu jeg lige anstrenger mig lidt mere og tager det her overarbejde, så er der nok større chance for, at jeg bliver forlænget, end hvis jeg holder fast i mine krav, som jeg har igennem min overenskomst’, siger Maja Mørk.

I Dansk El-Forbund kommer elevernes bekymring ikke bag på Benny Yssing, som håber på at kunne ændre billedet i fremtiden.

- Vi har faktisk hørt mestre, der siger, at korte aftaler er med til at holde lærlingene ’på dupperne’. Det er desværre en del af de vilkår, lærlingene kan opleve, hvis de er ansat på korte uddannelsesaftaler, skriver han.

I arbejdsgiverforeningen Tekniq er underdirektør Tina Voldby ikke så bekymret. Hendes erfaring er, at de fleste elever ender med at at få forlænget deres kontrakter.

- Vi ville være bekymrede, hvis vi kunne se, at korte aftaler førte til længerevarende ophold på skolepraktik, eller at man slet ikke fik en ny aftale. Men det er der altså bare ikke noget, der tyder på, siger hun.

Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Jannik Bay, er heller ikke bekymret over den overordnede tendens med flere korte aftaler.

- Andelen af korte aftaler er kun steget med 2,4 procentpoint. Så jeg synes, at man skal glæde sig over, at det her også er et udtryk for, at vi får flere virksomheder til at tage et uddannelsesansvar og lave nogle flere aftaler, siger han.

Bedre end ingenting

Der er dog enighed om, at korte aftaler ikke skal afskaffes helt, da de i nogle tilfælde giver mening.

Men der er for mange eksempler på, at virksomheden vælger at bruge korte aftaler, selvom der ikke var noget til hinder for at indgå en ordinær aftale. Det misbrug skal vi have begrænset

- Det er ikke alle virksomheder, der har mulighed for at indgå en fuld aftale på grund af virksomhedens volumen eller usikkerhed om økonomien. Der kan korte aftaler være et redskab til, at mindre virksomheder tager et uddannelsesansvar, selvom de ikke har volumen til at lave en hel aftale, siger Jannik Bay.

Benny Yssing fra Dansk El-Forbund er enig i, at korte aftaler kan være en god ide. Det gælder særligt i tilfælde, hvor virksomhedens arbejdsopgaver er så specialiserede, at praktikken kun kan dække en del af det, lærlingen skal lære.

- Men der er for mange eksempler på, at virksomheden vælger at bruge korte aftaler, selvom der ikke var noget til hinder for at indgå en ordinær aftale. Det misbrug skal vi have begrænset, skriver han.

Maja Mørk fra Erhvervsskolernes Elevorganisation mener også, at der bør være strengere kontrol med virksomhederne.

- Man kan for eksempel have en godkendelsesproces, hvor nogle kan blive godkendt til en kort aftale, hvis de har en god grund. Men det må ikke være for svært for arbejdsgiverne, siger hun.

Stigningen i praktikaftaler følger en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, der blev indgået i 2016. Den skal sikre 8000-10.000 flere praktikpladser frem mod 2025.