Det har været et sandt blodbad.
Med geværer, sværd og kanoner stødte næsten 200.000 mand sammen under det endelige opgør med Napoleon ved byen Waterloo, 18. juni 1815.
Efter slagets gang lå der 45.000 sårede og døde soldater spredt ved den fire kilometer lange frontlinje. Af de sårede døde en stor del dagen derpå.
Men i dag, godt 200 år senere, har vi stadig ikke fundet, hvor de titusindvis af døde ligger begravet.
Det er der en god grund til, ifølge den britiske arkæolog Tony Pollard. Han kommer nu med en ny teori, nemlig, at størstedelen af de døde heste og soldater blev gravet op og brugt til gødning.
Det skriver forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.
Datidens slagmarker tiltrak alverdens besøgende. Nogle af nysgerrighed eller omsorg, andre med profit for øje.
Import af menneskeknogler
Tony Pollard, professor ved University of Glasgow, mener, at agenter fra knogleleverandører formentlig har været blandt de besøgende.
- Mindst tre avisartikler fra 1820'erne refererer til import af menneskeknogler fra europæiske slagmarker til fremstilling af gødning. Slagmarkerne kan have været en praktisk kilde til knogler, som blev malet til benmel, hvilket er en effektiv form for gødning, siger Tony Pollard i en pressemeddelelse fra forlaget Taylor & Francis, ifølge Videnskab.dk.
Og knoglerne kan have været en veritabel guldmine, medgiver Trond Haraldsen, seniorforsker ved Norsk Institut for Bioøkonomi.
- Hvis man beregner mængden af næring i 45.000 lig, så bliver det til en betydelig mængde gødning, konstaterer forskeren til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Men de mange lig kan godt være forsvundet af sig selv, uden at være blevet fjernet, vurderer han.
- Hvis der var gode nedbrydningsforhold, hvor soldaterne blev begravet, så kan de være forsvundet i løbet af 20 år, siger Trond Haraldsen og uddyber, at selv skeletrester kan forgå på få år.
Trods sin teori mener Tony Pollard, at der stadig kan være spor at finde efter de dødes korte begravelse, såsom fosfor i jorden, og leder selv en indsats for at finde massegravene.
Men de kan risikere at lede længe, vurderer Trond Haraldsen, takket være regnormen.
- Regnormen blander jorden. Den spiser et sted og skider et andet sted. Regnormen udvisker alting så godt, at det kan være umuligt at finde spor efter dem, der lå i gravene, konkluderer seniorforskeren.
Læs også:
Hvilke krige var de værste?
Hvordan kunne Big Bang opstå ud af ingenting?