Med ny skattereform letter et flertal i Folketinget personskatter for i alt ti milliarder kroner og indfører en toptopskat.
Det fremgår af den politiske aftale, der er blevet indgået torsdag og præsenteres af fire ministre samt ordførere på et kort pressemøde i Finansministeriet.
Ud over regeringen er De Radikale, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige med i aftalen.
- Den betyder, at mere end tre millioner danskere får mere ud at gå på arbejde. Den betyder også, at hvis man er enlig forsørger, vil man få ekstra meget ud af det, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
- Den har til formål at gøre det mere attraktivt at gøre en indsats.
Hovedparten af den nye skattereform ligner, hvad regeringen præsenterede i sit udspil i november.
Det betyder blandt andet, at det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes, mens der kommer en ny mellemskat, en højere topskattegrænse og den såkaldte og omstridte toptopskat.
Der er dog også nye tiltag. Det gælder eksempelvis en lempelse af arveafgiften heriblandt en afskaffelse af boafgiften ved arv til søskende.
Pengene til den lempelse og andre nye tiltag i aftalen er fundet i den forhandlingsreserve på 0,5 milliarder kroner til Folketingets andre partier, som var en del af regeringens udspil.
Det forventes, at skattereformen vil øge arbejdsudbuddet med mere end 5300 personer i 2030.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) mener ikke, at skattesystemet bliver hverken mere eller mindre kompliceret med den nye aftale:
- Den gør det mere retfærdigt, siger han.
- For langt de fleste af os kører det automatisk.
De første skattelettelser fra aftalen får virkning fra 2025.
Regeringen regner med, at skattelettelserne på 10,75 milliarder kroner samlet set vil være en udgift på 6,75 milliarder kroner for statskassen. Det skyldes, at nogle af pengene vil komme tilbage i statskasse i form af for eksempel moms, når folk bruger flere penge.
Forhandlingerne om reformen gik ind i sin afsluttende fase onsdag aften. Her valgte SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at forlade forhandlingerne.
Liberal Alliance har hele vejen igennem sagt, at partiet ikke vil lægge stemmer til toptopskatten. Dansk Folkeparti savnede mere fokus på pensionister, mens SF ønskede flere penge til velfærd.
/ritzau/