Det kniber med danskernes tillid til politikerne. Næsten to ud af tre danskere - 65 procent - har kun lille tillid til de folkevalgte, viser en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Hver tredje svarer, at de har 'stor tillid' til politikere i almindelighed. En lille kerne på knap to procent erklærer,  at de har 'meget stor tillid' til politikere.

I den nye måling svarer hver anden dansker - 52 procent - at de inden for det seneste år har oplevet politikerlede. De fleste siger, at politikerleden skyldes, at de oplever politikere som populister, at politikerne ikke holder deres løfter og 'en generel dårlig tone' i debatten. 

Målingen kommer samtidig med, at landets toppolitikere sætter kursen mod Bornholm for i de kommende dage at møde titusindvis af danskere til det årlige Folkemøde i Allinge. SFs gruppeformand, Jacob Mark, erkender før mødet på klippeøen, at danske politikere står med et problem.

- Jeg ser undersøgelsens resultat som et udtryk for, at vælgerne oplever, at der er langt til Borgen. Det lyder som en kliché, men sådan er det, siger Jacob Mark, der selv er nomineret til Folkemødets Dialogpris for sin 'oprigtige interesse i at mødes med folk', uanset hvor de befinder sig.

Politikere er bange for at indrømme fejl

Han fremhæver også en anden mulig årsag til, at danskerne langt fra altid uddeler topkarakterer til de folkevalgte.

Læs også:

I tårer efter Vild med dans

- Mange politikere gør sig umage, men der er også blevet skabt en nulfejlskultur, hvor man er bange for at indrømme fejl. Med den nyhedsstrøm, der kører døgnet rundt, ville det være en god idé at sige, at der er spørgsmål, vi ikke kan svare på med øjeblikkeligt varsel, siger Jacob Mark.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, mener, at de høje stemmeprocenter ved danske valg understreger, at der er en grundlæggende opbakning til det parlamentariske system. Når et klart flertal af danskerne alligevel i gentagne målinger har fastholdt deres mistillid til politikerne, er det blandt andet, fordi løftebrud har fyldt meget i debatten.

- Helle Thorning-Schmidts skarpe retorik op til valget i 2011 om, at der ikke kunne flyttes et komma i Socialdemokratiet og SFs fælles plan trækker dybe spor. Efterfølgende så vi løftebrud i et hidtil uset omfang, siger Jan Jørgensen, der også er nomineret til Folkemødets Dialogpris for sit mod til også at tage debatter, hvor hans egen position står for skud. 

Opbrud i de politiske fløje baner vej for ny debat

Den nye måling med danskernes dom over de folkevalgte kommer på et tidspunkt, hvor der er opbrud inden for de velkendte politiske fløje. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har netop erklæret, at hun går efter at danne en ren S-regering efter næste valg, og at De Radikale dermed ikke skal gøre sig forhåbninger om at komme med. 

Læs også:

Prins Joachim gav tvivlsom forklaring

Dansk Folkeparti har kvitteret for Mette Frederiksens melding, men samtidig understreget, at partiets mål er at blive en del af en ny Løkke-regering.

Netop dette opbrud kan bane vej for en ny politisk debat og nye toner i den kommende valgkamp, mener politisk kommentator, Peter Goll. Kontraktpolitikken med de klare løfter, som Venstres Anders Fogh Rasmussen havde succes med, og som smuldrede for Helle Thorning-Schmidt, da De Radikale i styrket position satte foden ned, er vanskelig at praktisere i dag.

- Hele den mekanisme, om at man ikke kan stole på politikerne, stammer fra, at man har vænnet sig til kontraktpolitikken, men sådan er det ikke mere med det mudrede parlamentariske billede, hvor der internt i begge blokke er partier, der vil noget meget forskelligt på centrale områder. Derfor er man nødt til at være mere ærlige og sige, vi har en politik, og nu går vi i forhandlinger om, hvad vi kan komme igennem med. Politikerne har et fælles ansvar for at forklare, at demokratiet er andet end løfter, siger Peter Goll. 

Læs også:

Mand under et tog i København

SFs Jacob Mark forudser også færre klokkeklare løfter i den kommende valgkamp:

- De klassiske positioner i rød og blå blok eksisterer ikke mere. Fogh-æraen og kontraktpolitikken er død, og man ved ikke, om man har et flertal for sit forslag. Derfor vil vi se færre konkrete løfter og flere udspil til forhandlingspositioner og flere visioner. Det er godt, mener Jacob Mark.

Venstres Jan E. Jørgensen understreger, at der er brug for at sondre mellem at udstede løfter og at fremlægge politik.

- Det handler om at komme tilbage til tiden før kontraktpolitikken, siger Jan E. Jørgensen og uddeler roser til Alternativet for evnen til at fremlægge politiske visioner.

- Og så skal vi selvfølgelig stadig holde hinanden op på indholdet i de udspil, der bliver lagt frem.