Nødråb fra folkeskolen: Fire ud af fem mangler penge

Vi mangler penge til helt basale ting, lyder det fra skolebestyrelser i hele Danmark. Venstre vil tage sagen op med ministeren.
For tre år siden sad der 22 i hver klasse, i dag er tallet 25, siger Anders Andreasen, formand for skolebestyrelsen på Vinderup Skole.
For tre år siden sad der 22 i hver klasse, i dag er tallet 25, siger Anders Andreasen, formand for skolebestyrelsen på Vinderup Skole. Foto: Privat

Vi ER hårdt ramt! Så kontant er konklusionen fra Anders Andreasen, formand for skolebestyrelsen på Vinderup Skole i Holstebro Kommune. Og kommentaren er dækkende for holdningen hos 77 procent af formændene for landets skolebestyrelser, viser en rundspørge foretaget af Skole og Forældre.

For fire år siden mente 40 procent, at der var tilstrækkeligt med penge. Det tal er i dag nede på det halve - 20 procent.

- Helt konkret mangler vi 3.000 kroner pr. elev i forhold til tidligere. Vores klasser er blevet større. For tre år siden sad der 22 i hver klasse, i dag er tallet 25, siger Anders Andreasen, formand for skolebestyrelsen på Vinderup Skole.

Han fortæller, at det er et stort problem, fordi lokalerne er bygget til klasser på 16-17 elever.

- Heldigvis har vi en kompetent ledelse og lærere, som investerer både hjerte og energi i at få det til at hænge sammen. Men der skal ske noget snart, siger Anders Andreasen.

Han bakkes op af Skole og Forældre, der er en organisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, som hvert år undersøger holdningen i bestyrelserne:

- Mange skoler får ikke finansieret udgiften til specialskole-elever og inklusion. De fysiske rammer er udfordret af høje klassekvotienter, og underviserne er presset på tid. Der er helt enkelt brug for flere penge til folkeskolen, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

Læs her: Det siger forældrene

”I Herning Kommune har vi lige skullet finde en besparelse på 1,4 procent på grund af øget forbrug på specialområdet.”

 

”Esbjerg Kommune giver ikke mulighed for andet end at halte en skoledag igennem på et tåleligt niveau.”

 

”Økonomien for folkeskolerne i Frederiksberg Kommune er så stram, at en skole dårligt nok kan male en bagtrappe uden det går ud over fx indkøb af materialer.”

 

”I Viborg Kommune er der for få ressourcer til, at den lokale folkeskole fortsat kan være det naturlige førstevalg for forældrene.”

 

”Et ekstremt stramt budget i Holstebro, der er en af landets absolut billigste skolekommuner, er lige blevet strammet med ca. 1.000 kr. pr. elev på grund af en politisk hovsa-løsning.”

 

”Økonomien i folkeskolen i Rudersdal Kommune hænger ikke sammen med de ønsker, der er til kvaliteten i undervisningen. Der sker et frafald af elever til privatskolerne blandt andet på grund af høje klassekvotienter.”

 

”Beregningsmodellen for at tildele økonomi i lønbudgettet er håbløs i Lejre kommune. Alle lærere med bare den mindste anciennitet udhuler lønbudgettet.”

 

Kilde: Skole og Forældre

UDVID

Tager det op med minister

Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener, at det er bekymrende, at tallene går i den forkerte retning, men hun peger på, at det er kommunernes ansvar at sikre rimelige forhold på skolerne. Hun vil nu spørge i Undervisningsministeriet, om man kan genkende billedet fra undersøgelsen:

- Jeg kan ikke love flere penge, men hvis ministeren kan genkende det her, så vil det være naturligt, at vi tager det op blandt de partier, der står bag folkeskoleforliget, siger Anni Matthiesen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.