Ritzau
Opdateret kl. 14:35
Angriberen Nicki Bille Nielsen har været vidt omkring i fodboldkarrieren.
Og nu skal Nicki Bille til en ny klub, da han skifter fra Lech Poznan i Polen til græske Panionios. Det skriver den polske klub på sin hjemmeside.
Tidligere har Nicki Bille spillet i blandt andet Frem, Reggina, FC Nordsjælland, Villarreal, Rosenborg, Evian og Esbjerg.
I Lech Poznan nåede Nicki Bille siden skiftet fra Esbjerg i januar 2016 at spille 43 kampe og score otte mål.
Nicki Bille er desuden noteret for tre A-landskampe og et enkelt mål for Danmark.
/ritzau/