Det var formentlig et ukrainsk missil, der tirsdag ramte Polen. Og der er ingen tegn på, at Rusland forbereder angreb på NATO-lande.
Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Natos hovedkvarter i Bruxelles onsdag.
Dermed dæmper Nato-chefen bekymringen for, at missilnedslaget i Polen var første tegn på, at krigen ville brede sig ud over Ukraines grænser.
- Der er ingen indikationer på, at dette skyldes et bevidst angreb. Og vi har ingen indikationer på, at Rusland forbereder offensive militære aktioner mod Nato.
- Vores foreløbige undersøgelse tyder på, at begivenheden skyldes et ukrainsk luftforsvarsmissil, som blev affyret for at beskytte ukrainsk territorium, siger Jens Stoltenberg.
Selvom missilet blev affyret af det ukrainske forsvar, skal ansvaret dog i sidste ende placeres hos Rusland, mener Nato-chefen.
- Rusland gennemførte tirsdag et massivt missilangreb på Ukraine, siger Jens Stoltenberg.
Han peger dermed på, at Ukraine var tvunget til at forsvare sig. Og det er ifølge ham formentlig årsagen til, at et missil havnede i Polen, der grænser op til Ukraine.
- Rusland bærer det ultimative ansvar. De er ansvarlige for krigen i Ukraine, der har forårsaget denne situation. Uden krigen havde vi ikke været i denne situation med to dræbte, siger Jens Stoltenberg.
Han fastslår, at Nato er klar til at beskytte medlemslandene mod situationer som den, der ramte Polen tirsdag.
- Vi er forberedt på at behandle denne type situationer roligt og resolut og på en måde, så vi undgår yderligere eskalering, siger Jens Stoltenberg.
Han afviser samtidig, at Natos luftforsvarssystemer burde havde skudt missilet ned og dermed forhindret, at to personer blev dræbt i Polen.
- Det havde ikke karakter af et angreb, siger Jens Stoltenberg. Han henviser til, at missilet vurderes at være landet i Polen ved en fejl.
Trods missilnedslaget lægger Stoltenberg ikke op til at udvide Natos luftforsvar til at inkludere grænseregionerne i Ukraine for at undgå nye episoder.
I stedet vil Nato-lande hjælpe Ukraine med mere militært udstyr til luftforsvar og til at forsvare sig mod Ruslands invasion, fastslår Natos generalsekretær.
Da meldingen om missilnedslaget kom, skabte det omgående frygt for, at Nato var på vej i krig med Rusland. Frygten blev ikke mindre af, at både Ukraine og Polen i de første timer efter missilnedslaget pegede anklagende fingre mod Rusland.
Den polske regering bekræftede desuden, at man overvejede at bede om et møde baseret på Natos artikel 4.
Artikel 4 kan tages i brug af Nato-lande, hvis de mener, at deres territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.
Polens overvejelser kunne ses som endnu et tegn på, at man frygtede russisk indblanding i missilangrebet.
På spørgsmålet om, hvorvidt Nato-landene har lært noget til lignende fremtidige situationer, siger Jens Stoltenberg:
- Nato-allierede reagerede roligt, afmålt og koordineret. Vi koordinerede vores svar, og vores militære ledere har informeret os i går og i dag.
- Vi ønsker at etablere fakta, før vi drager en endelig konklusion om episoden i Polen. Det viser, at Nato-allierede reagerer forsigtigt og ansvarligt, siger Jens Stoltenberg.
/ritzau/