Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal har stadig ikke været i problemer under årets første grand slam-turnering, Australian Open.
Torsdag vandt han også i anden runde med sætcifrene 3-0, denne gang over Marcos Baghdatis fra Cypern med 6-3, 6-1, 6-3.
Det blev en ensidig forestilling, hvor den niendeseedede spanier var i kontrol fra start til slut.
Efter 2 timer og 13 minutter kunne han juble over avancementet til tredje runde.
Han servede kampen hjem, første gang han havde chancen.
I tredje runde kan Nadal komme på en noget sværere opgave mod den tyske komet Alexander Zverev, der er seedet som nummer 24 i turneringen.
En gang tidligere har Nadal mødt den 19-årige tysker, og da vandt Nadal efter en tæt tresætter.
Også Zverev gjorde sig klar til tredje runde med en overbevisende 3-0-sejr over det amerikanske tennistalent Frances Tiafoe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.