Den 27-årige William Balfour, der er tidligere svigerbror til sangerinden og skuespillerinden Jennifer Hudson, mødte op i retten, men der var ikke nogen nye sigtelser i sagen. Høringen omkring mordene på Hudsons mor, bror og nevø var nødvendig, inden sagen mod Balfour kan komme for en domstol.
Den 24. oktober blev skuespillerindens mor og bror skudt og dræbt i deres hjem i Chicago. Nogle dage senere blev Hudsons nevøs lig også fundet i en hvid Chevy Suburban.
Balfours advokat blev efter høringen ved med at fastholde, at politiet ikke havde nogen sag, og at hans klient var uskyldig.
"Politiet tror, det er William Balfour, men problemet ligger i det, de har gjort," siger advokaten Joshia Kutnik ifølge BBC og fortsætter: "De finder deres mistænkte og bygger beviserne op omkring den mistænkte. Det er ikke måden, det skal fungere på".