Af Christina Alfthan | chal@avisen.dk

Hvad gør man ved børn, der larmer?

Hvad som helst, bare man ikke forventer noget af mor og far. For de vil nødig bede børnene om at være stille. Så nogle pædagoger bruger nu høreværn, og skoler har indført tegn i undervisningen, der betyder »stille« som for eksempel to hurtige klap. Det virker nemlig.

»Børn kan sagtens lære at være stille. Men det er sværere i dag at få ro i klassen end for 10 år siden, og det er noget, der dagligt fylder meget i klasserne,« fortæller Marianne Würtz, der er pædagogisk afdelingsleder på Nyboder Skole i København.

I dag er det nemlig moderne at lade barnet udfolde sig frit, og en glad unge, der har lært en ny sang, skal have lov at skråle, så alle kan høre det, ligesom gråd og latter også skal have sin plads.

Men sådan behøver det ikke at være, siger børnepsykologen Margrethe Brun-Hansen.

»Forældre tror, man ikke må begrænse børn. Men det skal man, for de skal lære almindelige sociale spilleregler, som at være stille, når man bliver bedt om det. Man kan også sagtens bede et barn, der er ked af det, om at græde stille,« siger børnepsykologen og understreger, at følelserne ikke skal begrænses, kun lyden.

For børn har – ligesom voksne – brug for ro. Men de skal lære at være stille, og det skal de voksne lære dem.

»Voksne skal vise børn, hvordan man taler stille sammen. Og det gør man ved selv at være stille og tale med dæmpet stemme,« siger børnepsykologen, der selv underviser børn i institutioner om »stille-stemmen«, man bruger indenfor. Men stilhed og pauser er næsten et tabu i dag, fordi der hele tiden skal ske noget.

»Vi skal lære at dyrke stilheden og roen. For stilhed smitter,« siger hun.