Monrads liv i billeder: En komiker-epoke er slut
Lise Bondesen
Halvdelen af komikerduoen Monrad og Rislund, Jan Monrad, er fredag aften afgået ved døden i en alder af 64 år. Det bekræfter hans kone, Marianne Busk Monrad, over for Ekstra Bladet. Ifølge hans kone gennem 25 år døde han af en blodprop i lungerne fredag aften, og det hele skete meget pludseligt.
Med det tragiske dødsfald slutter en lang epoke for det legendariske komiske par Monrad og Rislund, som blev dannet tilbage i 1978 og bestod af Jan Monrad og Søren Rislund. I mere end 30 år gjorde de deres til at gøre Danmark sjovere at bo i.
Vi ser tilbage på Monrads liv med en række billeder. Han døde i en al for ung alder - men hans liv var mere festligt end de flestes.
Foto: SCANPIX arkiv
Året er 1995 på dette foto, hvor Monrad & Rislund har allerede en del år på bagen.
Jan Monrad blev født på Amager 18. marts i 1951. Han var oprindeligt uddannet folkeskolelærer.
Han debuterede først i 1970'erne, hvor han optrådte i København og udgav sin første single, 'Kød på bordet', i 1974.
Året efter dannede han sammen med Søren Rislund gruppen Totalpetroleum. De to udviklede deres helt særegne sorte humor, platte vitser og satire og ændrede senere gruppens navn til Monrad & Rislund.
Foto. SCANPIX arkiv
Humoren hos Monrad & Rislund betegner Wikipedia som "folkelig, uartig, bramfri, satirisk og til tider sort."
De to krøllede hjerner bevægede sig i et helt galleri af fiktive personer, der primært befolkede byerne Pladderballe og Ubehage.
Foto. SCANPIX arkiv
Sammen med Københavns ofte meget udskældte overborgmester Egon Weidekamp (S). Foto: SCANPIX arkiv
Komikerparret kysser en rekvisit kaldet 'Den langhalsede pony.' Foto: SCANPIX arkiv
To levende æsler ved navn Hassan og Mustafa var sørme også en del af rekvisitterne, og det var de, da Monrad & Rislund udgav albummet 'Ja, ja ... - eller nej.' Foto: SCANPIX arkiv
Se næste billeder