De seneste år er der blevet mere og mere trangt i folkeskolens klasselokaler.
Men selv om børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får bekymringsrynker, når hun hører om de stigende antal elever i klasserne, går hun ikke ind for at sænke klassekvotienten.
Det siger hun onsdag under et samråd i Børne- og Undervisningsudvalget.
- Jeg bliver per definition bekymret, når jeg hører, at klassekvotienten stiger. Men ligger der i det, at jeg synes, at vi skal lægge klassekvotienten lavere, end den er i dag? Nej, det er jeg ikke særlig stor tilhænger af, siger hun.
Ministeren mener, at det vil fjerne fleksibiliteten på den enkelte skole.
- Vi har i fællesskab i Folketinget besluttet, at kommuner ud fra lokale prioriteringer og ønsker kan træffe beslutninger om klassestørrelser på skolerne på baggrund af den situation, man har helt lokalt, siger hun.
I folkeskolen er antallet af børn, der går i klasser med 25 elever eller flere, steget med 54 procent siden 2009.
Det viste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet i november. Opgørelsen viser også, at næsten 20.000 går i en klasse med mindst 28 elever. For ti år siden var det kun godt halvdelen.
I dag må der højst være 28 elever i en klasse, når skoleåret starter. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade op til 30 elever i en klasse.
Jacob Mark, som er undervisningsordfører for SF, er særligt bekymret for stigningen i klasser, hvor der er 25 elever eller flere.
SF har overfor forligskredsen foreslået, at der maksimalt må være 24 elever i klasserne.
Skolerne bør dog have mulighed for at lave større klasser, men så skal der samtidig være krav om, at der er to lærere.
På samrådet spørger han om ministerens holdning til det forslag.
- Det er behæftet med nogen usikker, men det estimat vi har for, hvad det vil koste at sænke klassekvotienten til 24 uden mulighed for fleksibilitet er 1,95 milliarder kroner, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Vi er en mindretalsregering, og vi har ikke selv lagt op til, at det er det, vi skal prioritere. Vi står midt i at diskutere minimumsnormeringer, og vi har sat flere penge af til folkeskolen i finansloven, siger hun.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.