Hver søndag – eller så tit han kan komme til det – lunter den 55-årige Rasmus Lyberth ned til bageren efter friske rundstykker, aviser og en lille kage.

Hjemme venter familien med blødkogte æg, friskbrygget kaffe og et veldækket morgenbord.

»Jeg bliver i fantastisk godt humør af vores morgenritual. Det er simpelthen så hyggeligt. Tanken får mig til at nynne hele vejen hjem fra bageren,« fortæller den grønlandske sanger og komponist, der har præget den danske- og grønlandske musikscene i mere end 30 år.

Familien flyttede for et halvt år siden til Odense, fordi den yngste søn på 10 gerne ville i dansk skole.

»Men det er også fordi jeg bliver ældre. Jeg vil gerne udnytte de sidste år i min musikerkarriere. Det gør jeg bedst i Danmark,« fortæller den grønlandske sanger, der begyndte sin musikkarriere som 12-årig i Nuuks forsamlingshus.

Siden har Rasmus Lyberth flyttet en del rundt i Grønland. Senest har han boet i den sydgrønlandske by Qaqortoq, hvor han arbejdede med skoletrætte unge på en højskole.

I det halve år han har boet i Odense, har formået at danne et nyt og udgive to plader.

I marts skal han til København, hvor han er nomineret til tre Danish Music Awards-priser i folkemusik-genren.

»Det er jeg stolt af. Det er første gang, at jeg er nomineret til en musikpris i Danmark. Måske er det fordi, at jeg er flyttet til Danmark?«

Rasmus Lyberth er nomineret i kategorierne bedste vokalist, bedste artist og bedste sangskriver.

»Min stemme er en stor gave, som jeg er meget taknemmelig for. Derfor sørger jeg også for at passe godt på den. Nogle gange bliver jeg selv overrasket over, hvor højt jeg egentlig kan synge,« siger Rasmus Lyberth og rødmer en smule.

»Jeg bliver let genert, når jeg skal spille koncerter. Det undrer mig nogle gange, for jeg har jo spillet koncerter i mere end 30 år. Men det forsvinder altid, når jeg kan mærke, at publikum er med mig.«

Hvad laver du i weekenden?

»Jeg spiller musik. Jeg holder koncert næsten hver weekend. I sidste weekend var jeg for eksempel på Færøerne og give koncert. Men det er blevet meget hyggeligere at spille koncerter, efter at vi er flyttet til Odense. Nu kan jeg nemlig tage min familie med. Det kunne jeg jo ikke, dengang vi boede i Grønland. Når jeg ikke holder koncert, slapper jeg bare af. Så går vi måske i biografen eller inviterer gæster til middag. Jeg har haft meget travlt i 2006, så min kone og jeg har aftalt, at der skal være mindst én friweekend om måneden i 2007. Altså en weekend uden koncerter.«

Hvad spiser du?

»Min kone er en fantastisk kok. Jeg plejer at sige, at jeg spiser på restaurant hver dag. Jeg er vild med lammekød, og det er hun heldigvis også. Nogle gang laver jeg selv mad. Det bliver oftest til lammesuppe – en opskrift, jeg har fra sydgrønland. Der bor verdens bedste lam! Det er en suppe lavet på lammekød, hvidkål, gulerødder og kartofler. Det smager fantastisk. Vi går også ud og spiser engang i mellem. Restaurant Mama s er et godt sted.«

Hvornår står du op og går i seng?

»Vi står tidligt op. Omkring klokken ni. Vi skal jo nå vores morgenritual, hvor jeg går til bageren og henter morgenbrød. Så sidder vi og læser aviser og snakker. Til gengæld går jeg meget sent i seng. Jeg skriver det meste af min musik om aftenen og natten, og klokken kan sagtens blive tre inden jeg kommer i seng.«

Hvad læser du?

»I weekenden? Der læser jeg aviser! Ikke nogle specielle aviser, bare dem jeg kan finde, når jeg er hos bageren. Når jeg rejser, læser jeg faglitteratur. Det kan handle om alt mellem himmel og jord. Ofte er det rejsebeskrivelser. Jeg læser aldrig romaner eller krimier.«

Hvor tager du hen?

»Når jeg ikke spiller koncerter, tager jeg selv til koncerter engang i mellem. Gerne jazz eller klassisk. Men jeg skal lige vænne mig til at bo i Odense. Der er rigtig mange tilbud og jeg er stadig ikke vant til, at jeg har fået mere fritid. Andre gange tager vi ud og besøger venner, børn og børnebørn. Jeg har fire børn og fire børnebørn.«

Hvem er du sammen med?

»Min familie.«

Hvilke ritualer har du?

»Jeg har ikke noget specielt jeg skal nå i weekenden. Det vigtigste er, at vi hygger os sammen.«

Hvad er forskellen på hverdag og weekend?

»Der er stor forskel. I hverdagene er vi jo på arbejde og i skole. Min kone arbejder med kommunikation i Det Grønlandske Hus og jeg sidder herhjemme i mit musikstudie og komponerer musik eller skriver teaterstykker. I weekenderne er vi sammen. Men det er klart, at grænsen mellem arbejde og fritid er udviskede hjemme hos os, fordi jeg ofte er ude og spille i weekenderne. Men det er ikke slemt. For det første fordi jeg elsker at spille. Især når der opstår magi mellem mig og publikum. Og så fordi min familie kan tage med, nu da vi er flyttet til Odense.«