Tirsdag aften vil statsminister Mette Frederiksen (S) tale til danskerne om den nyeste udvikling af corona i Danmark. Det sker en time før, dronning Margrethe ligeledes taler til folket.
Det ligner en koordineret plan.
Statsministeren taler på pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet klokken 19, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Klokken 15 afholdt Fødevareminister Mogens Jensen (S) pressemøde sammen med repræsentanter fra detailbranchen. Her understregede ministeren, at de danske supermarkeder ikke er ved at løbe tør for dagligvarer.
- Hvis man handler helt normalt, opstår der ikke mangelsituationer, lød det fra Mogens Jensen.
Efter gisninger om, at pressemødet kunne handle om et muligt udgangsforbud samt lukning af broer og færger indenrigs oplyste flere medier dog ved 17-tiden, at der ikke bliver tale om et udgangsforbud.
Læs mere om hvad Mette Frederiksen sagde på pressemødet.