Industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet er en af de største omvæltninger i menneskehedens historie. Men der findes kun få fysiske vidnesbyrd om den internationale socialistiske arbejderbevægelses historie.
Med den begrundelse har Arbejdermuseet i København i ti år arbejdet på at få sin bygning i Rømersgade optaget på den prestigefyldte liste over Unesco verdensarv sammen med arbejderbygninger i andre lande.
Og nu har kulturminister Mette Bock (LA) sat bygningen på den såkaldte tentativliste. Det betyder, at Arbejdermuseet har ministerens blå stempel til at arbejde videre med planerne.
- Det er en rigtig stor anerkendelse, siger Søren Bak-Jensen, der er direktør for Arbejdermuseet.
- Det betyder, at vi har et rigtig godt grundlag for at gå videre med den store opgave, der ligger i at lave en egentlig nominering til Unesco verdensarv.
Industrialiseringen ændrede grundlæggende på, hvordan varer bliver produceret og hvordan samfundet var organiseret. I den proces opstod en helt ny gruppe af borgere, nemlig arbejderne, forklarer direktøren.
- Den socialistiske arbejderbevægelse spillede simpelthen en helt central rolle i at få skabt en selvforståelse blandt arbejderne og få sat fokus på deres ønsker til samfundsudviklingen, siger Søren Bak-Jensen.
Der har været tusindvis af forsamlingsbygninger for arbejdere verden over, som den der i dag huser Arbejdermuseet. Men der er kun få velbevarede tilbage i dag, blandt andet i USA og Australien.
Det er dem, Arbejdermuseet håber at komme på verdensarvslisten sammen med.
Ud over Arbejderbevægelsens forenings- og forsamlingsbygninger har Kulturministeriet også sat Dragør gamle by og havn og de hvide klinter på Møn og tyske Rügen på tentativlisten.
- Der er ved udvælgelsen lagt vægt på at optage steder, der tilfører reel værdi til den eksisterende verdensarvsliste, siger Mette Bock i en pressemeddelelse.
- Det ved vi, at Unescos verdensarvskomité lægger stor vægt på, og det krav opfylder alle de tre udvalgte forslag.
/ritzau/