Regnskoven i Amazonas virker på mange af os som et vildt og utæmmet sted, men takket være arkæologiske opdagelser står det klart, at mange mennesker har boet i, bygget i og endda dyrket den gennem mindst 10.000 år.
Nu har forskere i et nyt studie brugt lasere til at finde 24 hidtil ukendte jord-anlæg, der har ligget gemt under regnskovens krone. Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne har derudover brugt kunstig intelligens – maskinlæring – til at forudse, at der, udover de 24 bebyggelser, i resten af regnskoven findes mellem 10.272 og 23.648 anlæg, som stadig venter på at blive opdaget.
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science af et internationalt forskerhold, kortlægger også et tæt forhold mellem forekomsten af nyttige arter træer og forekomsten af bosteder, og det indikerer, at beboerne har plantet træerne og påvirket den lokale flora på en måde, vi stadig ser spor af nu.
Visse træer, såsom frugttræer og gummitræer, er nyttige for mennesker at have i nærheden, hvis de er kilde til mad eller gode at lave redskaber af.
Forskerne har derfor specifikt kigget på områder, hvor bestemte træarter forekommer i stort antal, og set om der var en sammenhæng med dét og algoritmens forudsigelse af menneskeskabte anlæg i området.
Forskerne fandt 53 arter, der var forbundet med høj sandsynlighed for et anlæg i samme stykke skov. Idéen er altså, at beboerne, som lavede disse jordanlæg, også har dyrket træerne i det stykke regnskov, de levede på, og at arterne stadig er at finde.
Man skal dog passe på med at sige, at forekomsten af nyttige planter automatisk er tegn på dyrkning, for det kan være, at planterne kom først, påpeger Søren Munch Kristiansen, lektor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, der ikke er involveret i studiet:
– Det kan være at menneskene kom til områderne, så planterne og tænkte ‘jorden er god, her kan vi bo’, så man skal holde tungen lige i munden med den slags undersøgelser, siger han:
– Men man opdager flere og flere eksempler på, at Amazonas’ beboere havde stort kendskab til nyttige træer, palmer og andre planter og plantede dem i regnskoven, så forekomster af bestemte planter kan sagtens være et tegn på, at nogen har boet et bestemt sted i regnskoven engang.
Studiet er et af flere, der viser, at mennesker har boet og endda bygget og dyrket naturen i regnskoven i langt højere grad end hidtil troet.
Ifølge forskerne er fundet relevant for nutidens debat om indfødte folks politiske rettigheder, fordi det vidner om, at indfødte folks forfædre har boet i Amazonas, lang tid inden europæerne kom til.
– De tegn på dyrkning, man har fundet, vidner om en helt utrolig viden om, hvilke planter der producerer hvad, hvilke der leverer kvælstof til at nære deres naboer og lignende, forklarer han og tilføjer:
– Og nogle af disse tegn er fra for næsten 11.000 år siden, lige efter den sidste istid. Det er altså en markant anderledes brug af naturen end vores forfædre i Skandinavien, der på det tidspunkt alene rendte rundt og jagede rensdyr og urokser.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Stærke beviser: Kakao blev dyrket for næsten 5.500 år siden
Mennesker har påvirket Amazonas i flere tusinde år