Lønmodtagere siger ja til mere efteruddannelse: Men chefen skal bakke op

På onsdag går startskuddet til trepartsforhandlinger om et nyt voksen- og efteruddannelsessystem. Lønmodtagerne vil gerne dygtiggøre sig, hvis chefen bakker op.
Der er ikke nogen, der skal gå ned i løn for at gå på efteruddannelse, mener LO-formand Lizette Risgaard.
Der er ikke nogen, der skal gå ned i løn for at gå på efteruddannelse, mener LO-formand Lizette Risgaard. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix.

Det er en skrøne, at håndværkere, sosuer og industriarbejdere ikke gider efteruddanne sig. Hvis bare kurset ligger i arbejdstiden, der er vikardækning, og arbejdsgiveren bakker op, vil lønmodtagere hellere end gerne på kurser. 

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Plougmann Copenhagen og Epinion har gennemført for LO. Her har 30 lønmodtagere deltaget i fokusgrupper for at give deres besyv med om, hvad der kan motivere dem til mere efteruddannelse. Der er brugt en såkaldt kvalitativ metode med dybdegående interview i stedet for andre undersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen svarer kort på spørgsmål.

LO-formand Lizette Risgaard er rigtig glad for undersøgelsen, fordi den viser, at langt de fleste lønmodtagere er motiverede for at lære nyt.   

- Der er en stor velvilje til efteruddannelse, hvis bare rammerne er rigtige. Derfor er det helt afgørende, at vi får skabt et mere enkelt efteruddannelsessystem med lettere adgang for den enkelte, så vi får efteruddannelse op i gear, siger hun.

Færdige i oktober 

Onsdag 16. august tager regeringen og arbejdsmarkedets parter hul på en ny runde trepartsforhandlinger, når de mødes i Beskæftigelsesministeriet. Ambitionen er at blive enige om et nyt voksen- og efteruddannelsessystem allerede inden efterårsferien i oktober.

Og det er der i den grad brug for, mener både fagbevægelse og Dansk Arbejdsgiverforening. Antallet af lønmodtagere, der benytter sig af erhvervsrettet og videregående efteruddannelse, er styrtdykket fra over en million kursister i 2010 til under en halv million sidste år. Men digitalisering, automatisering og globalisering gør det mere nødvendigt end nogensinde, at arbejdsstyrken bliver løbende opkvalificeret.

Lizette Risgaard pointerer, at faldet i efteruddannelse de senere år ikke handler om, at en halv million lønmodtagere pludselig ikke gider tilegne sig ny viden. Det handler nemlig også om penge for den enkelte, blandt andet deltagerbetaling, anfører hun. 

- Der er ikke nogen, der skal gå ned i løn for at gå på efteruddannelse. Det skal der kigges på, fastslår hun.

Uddannelse er ingen omkostning

Hun mener, at flere virksomheder skal ud af starthullerne og være mere tydelige omkring, at de gerne vil have deres medarbejdere til at efteruddanne sig. Det vil motivere de ansatte, hvis chefen siger højt, at efteruddannelse er en god idé, fremgår det blandt andet af LO-undersøgelsen.

- Desværre tror jeg, at der fortsat er mange virksomheder, der ikke ser efteruddannelse som en investering men mere som en omkostning, fastslår hun.

Lizette Risgaard mener, at kæden hopper af for de arbejdsgivere, der ikke ansporer deres ansatte til at tage på efteruddannelse eller måske ligefrem afslår medarbejdernes ønske med henvisning til travlhed eller at det er irrelevant.

- Det er jo fjollet ikke at holde medarbejdernes kompetencer ved lige. Du holder også en bil ved lige, og du sørger for at få kigget på dit tandsæt. Det er altid en arbejdsgivers ansvar at sikre, at man har de rette kvalifikationer i virksomheden og at investere i at holde medarbejdernes kompetencer ved lige.

DA trætte af trægt AMU-system

I DA afviser uddannelseschef Jannik Bay, at arbejdsgiverne springer over, hvor gærdet er lavest i forhold til efteruddannelse. Tværtimod viser tal fra OECD, at danske virksomheders indsats ligger i top internationalt, pointerer han.

- Mere end ni ud af ti danske arbejdsgivere bruger voksen- og efteruddannelse. Virksomhederne mener, at efteruddannelse er helt centralt. Det er snarere strukturen og tilbuddene vi skal se på frem for at give hinanden skylden for at forsømme noget, siger han.

Højt på DA’s ønskeseddel til et nyt system for efteruddannelse er, at det bliver mere effektivt, fleksibelt og dynamisk end i dag. Og så er der ingen vej udenom at forbedre det offentlige AMU-system, der i arbejdsgivernes øjne er en træg og bureaukratisk størrelse.

- Der skal mere fokus på virksomhedernes behov i tilrettelæggelsen og afholdelse af kurserne. Og vi skal være åbne for flere leverandører, så vi oplever mere dynamik i systemet, og et mere sikkert udbud af kurser uden aflysninger, lyder det.

Ufaglærte oplever ikke uddannelse som nyttig

Jannik Bay glæder sig over LO-analysen, der viser, at lønmodtagerne hellere end gerne vil tage efteruddannelse, hvis bare arbejdsgiverne er med på den og lader det ske i arbejdstiden. Men han er skeptisk over for, om det er det reelle billede.

- En række medarbejdere, særligt ufaglærte, oplever ikke efteruddannelse som nyttigt og er ikke interesserede. Det er klart en udfordring, siger han og henviser til en analyse fra regeringens ekspertgruppe. Den viser, at godt hver anden ufaglærte angiver, at de slet ikke har brug for efteruddannelse. 

- Vi tror på større interesse blandt medarbejdere, hvis kurserne foregår ude på den enkelte arbejdsplads og er relevant for dem, siger han.

Tre milliarder en god startkapital 

På grund af den faldende aktivitet på skolebænkene, er der i dag et sted mellem tre og fire milliarder kroner opsparet i voksen- og efteruddannelsessystemet. Det er en rigtig god startkapital til et nyt og forbedret system, understreger Lizette Risgaard.

- Men jeg vil ikke sige, at det kan gøre det, for det kan det jo ikke. Vi er nødt til at sikre, at arbejdsgivere betaler ind til efteruddannelse i forhold til antallet af ansatte, og at staten fortsat bidrager. Vi skal hele tiden huske, at uddannelse er en investering og ikke en udgift, siger hun.  

DA’s uddannelseschef Jannik Bay mener til gengæld, at der er penge nok i systemet i dag.

- Umiddelbart bruger virksomhederne jo rigtig mange penge på efteruddannelse selv. Over 10 milliarder kroner, så der skulle være penge nok i systemet. Der er i langt højere grad brug for at se på, om vi får det rigtige for pengene, frem for at bruge flere penge,« fastslår han.

Familielivet skal hænge sammen

Lizette Risgaard kalder det afgørende, at efteruddannelse ligger i arbejdstiden, så familie- og arbejdsliv kan hænge ordentligt sammen.

- Folk skal ikke først have en lang og hård arbejdsdag, hvor de skal levere hundrede procent, og så bagefter på efteruddannelse. Det skal være sådan, at du stadig kan hente børn og stege frikadeller og få familien til at fungere, for ellers mister man motivationen til at videreuddanne sig, konstaterer hun.

Endelig betoner LO-formanden, at det er vigtigt at holde fast i et VEU-system, der sikrer særligt gode vilkår til de mest udsatte grupper.

- Især ufaglærte vil blive udfordret på deres kompetencer, og vi mangler faglært arbejdskraft. Derfor er man nødt til først og fremmest at sætte ind der, siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.