Regeringen er glad. Arbejdsgiverne er glade. Fagbevægelsen er glade.
Der er i dag landet en ny trepartsaftale, der skal få flere til at tage efteruddannelse i løbet af deres arbejdsliv.
Hos Danske Erhvervsskoler er direktør Lars Kunov positiv stemt overfor den nye aftale, der blandt andet giver virksomhederne en større godtgørelse, når de sender deres medarbejder i skole, så vedkommende kan få opgraderet sine kompetencer.
- Det her løsner op for et system, der var ved at blive kvalt på grund af manglende aktivitet, siger Lars Kunov til Avisen.dk.
Han mener, at det kan være med til at øge søgningen til efteruddannelserne, at virksomhederne nu får 100 procent i godtgørelse af den højeste dagpengesats. Før var det kun 80 procent.
Men hvor erhvervsskoledirektøren vurderer, at det kan sætte skub i tingene, er arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mere forbeholden.
Rykker ikke i niveauer
- Det kan godt være, at det kommer til at stabilisere søgningen til efteruddannelserne lidt, men det store ryk i folk, der tager efteruddannelse, kommer ikke, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.
Til trods for at arbejdsgiverne får flere penge tilbage ved efteruddannelse af de ansatte, vil det ikke gøre den store forskel. For når det skal ske via frivillighedens vej, kommer der ikke til at ske noget, mener forskeren.
- Det hjælper ingenting, hvis arbejdsgiverne ikke på en eller anden måde straffes, hvis de ikke sender deres medarbejdere på efteruddannelse.
Han mener, at man burde lave et kollektivt system, hvor de arbejdsgivere, der ikke efteruddanner sine medarbejdere, straffes økonomisk.
- Frivillighedsprincippet er en god idé, men det gør ingen forskel.
Brug for en revolution
Henning Jørgensen mener ikke, at trepartsaftalen, der er blevet forhandlet de sidste fire måneder, er andet end nogle små justeringer.
- Det er er brug for er en revolution af hele efteruddannelsesområdet. Vi kommer til at tage endnu en runde med det her om fire år, for så meget kommer der heller ikke til at ske.
Aftalen løber fra 2018-2022 og har en værdi af 2,5 milliarder kroner. Socialdemokaterne og Dansk Folkeparti har allerede bekendtgjort, at de vil stemme for.