Mange veteraner kommer hjem med svære krigstraumer, når de har været udsendt for Danmark.
Blandt de næsten 28.000 danske soldater, der har været sendt ud siden 1992, har 298 forsøgt selvmord én eller flere gange, og 47 har begået selvmord.
Det viser en rapport fra Center for Selvmordsforskning, der også har set på, hvad der kan forhindre traumatiserende soldater i at forsøge selvmord.
Et af midlerne er medaljer, siger lederen af Center for Selvmordsforskning Lillian Zøllner.
Efter centeret for to år siden kom med sin første rapport om veteraner og selvmord, blev reglerne ændret, så Forsvarets medalje for sårede i tjeneste også kan gives til soldater med psykiske krigsskader.
- Så har forsvaret i hvert fald anerkendt, at det at komme hjem med skade på sjælen også er værd at bemærke, og det er i sig selv selvmordsbeskyttende, siger Lillian Zøllner.
Billigt blik med stor betydning
Som Avisen.dk skriver i dag, kritiserer veteraner, at Forsvaret ikke uddeler medaljer til soldater med psykiske krigsskader, som var udsendt før 1996.
Selv om det kun er tale om et stykke forsølvet blik, udgør medaljerne for soldaterne en vigtig anerkendelse af de psykiske skader, de har pådraget sig under udsendelse for Danmark.
Lillian Zøllner har interviewet en række veteraner om, hvad der kan beskytte mod selvmord og selvmordforsøg, og er enig i, at medaljerne er vigtige.
- En af de soldater, jeg refererer til i rapporten, siger, at så behøver han ikke at tage sit eget liv. Medaljen er et synligt bevis for, at nogle værdsætter det offer, han har bragt, siger Lillian Zøllner.
Kritik: Venter årevis på medaljer
Formand for Veteranhjemmet i Trekantsområdet Carl Bratved giver selvmordforskeren ret i, at fortjenstmedaljen har stor betydning for de veteraner, der har fået krigstraumer.
Han mener, det er en stor forbedring, at det ikke kun er fysiske mén, der tæller. Men selve processen, frem til man får medaljen, er en så stor belastning for mange veteraner, at det går ud over selve idéen om en medalje.
- 'Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste' er indstiftet 7. december 2009, og tildeles civilt og militært personel, som er såret eller invalideret i forbindelse med tjeneste i krigszoner.
- I 2011 blev cirkulæret revideret, så medaljen også kan tildeles personer, som har psykiske eftervirkninger, som af Arbejdsskadestyrelsen opgøres til en méngrad på mindst fem procent.
- Medaljen tildeles kun personer, som er såret efter 30. oktober 1996.
- Medaljen afløser 'Forsvarets medalje for Faldne og Sårede i Tjeneste', som blev indstiftet i 1996.
- Læs mere om Forsvarets medaljer her.
Ifølge loven kan man først få medaljen af psykiske årsager, når Arbejdsskadestyrelsen giver medhold i, at ens psykiske mén er en arbejdsskade.
Men Arbejdsskadestyrelsen er kendt for sine meget lange sagsbehandlingstider, og Carl Bratved nævner veteraner, der har ventet op til fem år.
- Det oplever de som meget frustrerende og nedværdigende. På det tidspunkt har Forsvarets psykologer givet dem diagnosen, og kommunen har måske også givet dem førtidspension. Hvorfor de så blive ved at vente på at få medaljen? siger han.
Carl Bratved mener, det burde være nok, at Forsvaret selv fastslår, at veteranen har fået for eksempel Post Traumatisk Stresssyndrom, PTSD, efter udsendelsen.
Forsvaret har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver til Avisen.dk, at for at sikre, at tildeling af Forsvaret Medalje for Sårede i Tjenesten sker på samme grundlag i alle sager, blev det besluttet, at de psykiske skader skulle vurderes af en objektiv instans.
Forsvaret skriver, at Arbejdsskadestyrelsen i forvejen er udpeget som den myndighed, der som neutral myndighed træffer afgørelser i arbejdsskadesager.