En mening med livet og en hverdag omgivet af kammerater. Livet som udsendt soldat tiltrækker selvmordstruede, og de slipper gennem forsvarets screening af psykisk sårbare.
Det viser et forskningsprojekt for Center for Selvmordsforskning, der har set på selvmordsadfærd blandt danske veteraner fra 1992 til 2013.
Undersøgelsen omfatter 29.774 danske soldater, der har været udsendt.
298 af dem har forsøgt at tage deres eget liv en eller flere gange mellem 1995 og 2013. 36 procent af dem forsøgte selvmord, før de blev udsendt første gang.
Lillian Zøllner, der er leder af Center for Selvmordsforskning, siger, at selvmordstruede unge tiltrækkes af livet som udsendt. Det bringer dem væk fra hverdagens meningsløshed og ensomhed.
- Unge, der har forsøgt selvmord, søger ud, fordi de gerne vil gøre en forskel. Det er ikke bare for at beskytte sig selv - det har de faktisk ikke i tankerne. De vil gerne have betydning for nogen og noget, siger Lillian Zøllner.
Selvom meget få af de selvmordstruede unge har selvmordtanker, mens de er ude på mission, er en udsendelse ikke fremmende for den mentale sundhedstilstand, advarer hun.
Forsvaret kan ikke se soldaters lægepapirer
Lillian Zøllner kritiserer forsvaret for ikke at fange de psykisk sårbare soldater i deres screening før udsendelse og stiller spørgsmål ved forsvarets metode.
- Man kan undre sig over, at der udsendes så stor en andel med alvorlige selvmordstanker, og jeg håber også, at forsvaret undrer sig, siger hun.
I Forsvarets Rekruttering mener ledende psykolog Svend Erik Olsen også, det er et højt tal. Han mener, at forsvarets screening virker og fanger en del med psykiske problemer, men at man hele tiden overvejer, hvordan man kan forbedre den.
Han siger, at efter krigen på Balkan kom der mere fokus på psykisk robusthed, men først efter 2010 er soldaterne, der ville udsendes, blevet screenet.
Men Forsvaret har ikke direkte adgang til soldaternes lægepapirer. Hele screeningen hænger på de oplysninger soldaterne selv giver ved en lægeundersøgelse og i et spørgeskema.
Værnepligtige, der søger ind til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, udfylder et spørgeskema. De skal de blandt andet svare på, om de har set læge eller psykolog de seneste fem år. Hvis de svarer ja, skal de selv vedlægge lægepapirer.
Under halvdelen taler med en psykolog
Omkring 45 procent gør det eller skriver noget på spørgeskemaet, der får psykologerne i Forsvarets Rekruttering til ringe dem op til et interview. Resten bliver ikke tjekket.
Svend Erik Olsen kender ikke til, at udsendelse til krigszoner tiltrækker psykisk sårbare soldater, som Lillian Zøllner mener.
- Det er muligt, at personer med en særlig sårbar fortid eller nuværende livssituation søger de rammer og den struktur, systemet kan tilbyde. Vi regner med, at vores udvælgelsesproces rent faktisk virker, således at nogle af de mennesker, der sorteres fra, skånes for livshæmmende efterreaktioner, siger Svend Erik Olsen.
De manglende tjek af lægepapirer kommer helt bag 35-årige Benjamin O. Yeh, der er forarget og vred. Han var selv udsendt til Balkan fra 1998 til 1999 og fik krigstraumer. I dag er han talsmand for veteranerne på veteranhjemmet på Frederiksberg.
For Benjamin O. Yeh kom oplysningen om de mange tidligere selvmordsforsøg blandt udsendte som et bevis på den oplevelse mange veteraner havde, men ikke kunne dokumentere.
Balkan-veteranen kender selv til tilfælde, hvor psykisk sårbare blev sendt ud, men har troet, at det var enkeltstående fejl.
Veteran: 'Det er helt vanvittigt'
Benjamin O. Yeh mener, at forsvaret har gamblet med de øvrige udsendtes liv ved ikke at screene grundigt nok.
- Det er helt vanvittigt. Vi gik ud fra, at de tjekkede lægejournaler, og alle de ting man gør med dem, der søger ind til politiet, siger Benjamin O. Yeh.
Han mener, at de psykisk sårbare, der bliver sendt ud, ikke bare er til fare for sig selv, men også deres kammerater,
Det er Lillian Zøllner fra Center for Selvmordforskning helt enig i.
Hun mener, de selvmordstruede soldater udgør en betydelig risiko for de soldater, de er udsendt sammen med. For man kan aldrig vide, hvad der sker under en mission, og om vedkommende kan handle hensigtsmæssigt.
- Den soldat, de står ved siden af, stoler jo 100 procent på, at vedkommende vil beskytte ham, hvis der sker noget. Det kræver, at man er ligevægtig, handlekraftig og ikke går i angstanfald. Alle skal kunne stole på hinanden 100 procent. Det kan koste andre livet, hvis det ikke er tilfældet, siger Lillian Zølner.
Ledere skal spotte mærkelig opførsel
I Forsvarets Veterancenter har man selv erkendt, at soldaterne næppe selv fortæller det, hvis de er selvmordstruede, men vil af sted på mission.
Derfor arbejder Forsvaret på at få lederne i Forsvaret til at blive bedre til at observere deres mandskab mentale sundhed og indgå i dialog med dem, før de bliver sendt ud, siger psykolog Elias Kristjansson fra Militærpsykologisk afdeling.
- Hvis du gerne vil af sted, skriver du nok ikke noget om dine psykiske problemer. Det kan de fleste regne ud. Derfor har vi mere fokus på at få lederne til skærpe deres opmærksomhed og lægge mærke til om noget ved soldaternes opførsel virker mærkeligt, siger han.
Han mener også, at de psykisk ustabile soldater udgør et potentielt sikkerhedsproblem for deres kammerater, hvis de bliver sendt ud.
- Det kan svare til at springe ud med faldskærm uden at vide, hvem der har pakket skærmen, siger Elias Kristjansson.