Stemningen er nervøs uden for retsal 23 i Københavns Byret denne formiddag. Arrestantsag, står der på et helt neutralt stykke papir.

Der er få minutter til dommen falder i danmarkshistoriens første dag om opfordring til terror, men det tager tid for de unge politibetjente at kropsvisitere de mange journalister. Kamerafolk fumler med kablerne.

Indenfor sidder han med sin forsvarer, den 49-årige dansk-marokkanske bogtrykker Said Mansour, rolig, fattet, foroverbøjet med rank ryg og foldede hænder, iført en lys arabisk kjortel med sorte striber og en traditionelt hæklet muslimsk hovedbeklædning. Han ser frem for sig med en mine, der er svær at aflæse, gnider sig i det lange veltrimmed skæg. En betjent står en meter bag ham.

Så sker det. Alle rejser sig. Dommer Jens Erik Stausbøll læser dommen højt.

- Thi kendes for ret: Tiltalte Said Mansour straffes med fængsel i tre år og seks måneder.

Men det står klart, at han ikke får frataget sit danske statsborgerskab og ikke bliver ikke udvist, som anklagemyndigheden havde krævet.

Dommen klar

Said Mansour reagerer nærmest ikke. Sidder urokkelig på sin stol.    

Dommeren sætter sig ned for at læse præmisserne for dommen højt.  

- Det er hævet over en hver tvivl, at tiltaltes materiale blot var sympatitilkendegivelser. TiIltalte har fremstillet adskillige cd er, dvd er og videobånd, hvor personer tilknyttet terrororganisationer opfordrer til deltagelse i voldelig væbnet jihad. Materialet var i den grad egnet til hverve unge medlemmer, der kunne blive bestyrket i deres fortsæt til at begå terrorhandlinger. Tiltaltes virksomhed har været yderst professionel rådgivning til terrorgrupper i relation til al-Qaeda og grupper inspireret af al-Qaeda, der har til hensigt at begå terrorhandlinger, læser Jens Erik Stausbøll højt med en blid og rolig stemme, som var det næsten noget fra en børnebog.

Said Mansour visker noget til sin forsvarer Gitte Juul. Hun nikker.

Beholder sit statsbogerskab

Jens Erik Stausbøll forklarer, hvorfor han ikke får frataget sit statsborgerskab og bliver udvist af landet efter opholdet i fængslet.

- Retten kan ikke se bort fra den mulighed, at tiltalte ved en tilbagevenden til Marokko, på bagrrund af karakteren af de forbydelser han dømmes for, vil kunne lide overlast.

Journalisterne skæver til hinanden. Kunne han risikere dødstraf i Marokko?  

Anklager Lone Damgaard rejser sig og kræver, at Said Mansour fortsat forbliver varetægtsfængslet.

- Vi frygter, at han på fri fod vil kunne begå tilsvarende lovovertrædelser, argumenterer hun.

Gud er stor

Hans forsvarer Gitte Juul mener ikke, at han kan gøre mere skade.

- Han har allerede siddet 20 måneder i fængsel og politiet har beslaglagt alt hvad han havde, computer, det hele, siger hun.

- Af hensyn til retshåndhævelsen vil jeg ikke sætte ham på fri fod, beslutter Jens Erik Stausbøll.

Processen er fordi. Mansour rejser sig og råber: Gud er stor. For første gang smiler han over det hele. Betjente følger ham ud.

Udenfor restsbygningen, på den store trappe, sværmer pressen om anklager og forsvarer.

- Jeg er absolut tilfreds, siger Lone Damgaard.

En hård dom 

Gitte Juul er overrasket over den hårde dom.

- Det er yderst betænkeligt, at der skal så lidt til for, at man medvirker til en kriminel handling, siger hun.

Betjentene går i samlet flok over til deres rugbrød. En ung indvandrer, der har vandret hvileløst rundt foran bygningen, som ventede han på Said Mansour, trækker sin hvide hætte over hovedet og går væk.

Said Mansour skal tilbage til fængslet.