En 70-årig sejler, der tirsdag blev meldt savnet på Fyn, blev tirsdag aften fundet død.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
De pårørende er blevet underrettet.
- Der blev sat helikoptere i luften og både i vandet, og man fandt båden og en livløs mand i vandet. Han er efterfølgende blevet erklæret død, siger vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen til avisen.
Den 70-årige mand blev efterlyst tirsdag aften, da en person undrede sig over, at manden ikke var kommet tilbage fra sin sejltur, der begyndte tirsdag morgen.
Sejleren blev fundet klokken 22.10 i vandet ud for Nabben ved Haarby, der ligger på det sydvestlige Fyn.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.