En formulering i den nye forsvarsaftale om at tage højde for "Nato-interoperabilitet" gør det "ganske svært" at købe et nyt jordbaseret luftforsvarssystem i Israel.
Sådan lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr tirsdag aften, da anden delaftale under forsvarsforliget blev indgået.
Formuleringen vil faktisk gøre det "praksis umuligt" at købe det israelske system, tog forsvarsordfører Christian Friis Bach (R) den videre i Jyllands-Posten onsdag.
Begge partier har henvist, til at vores nabolande ikke bruger israelske missiler til at beskytte sig mod luftangreb.
Men major Karsten Marrup, der er centerchef ved Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer, affejer den påstand.
- Det israelske system er mindst lige så interoperabel som andre, slår Karsten Marrup fast til Ritzau.
Han mener derfor ikke, at formuleringen udelukker et køb af et israelsk luftforsvar i praksis.
Det samme mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Danmarkdemokraternes formand, Inger Støjberg.
- Det er ikke sådan, at vi har sagt, at man ikke kan anskaffe israelsk. Det står der intet om i aftalen. Det er heller ikke sådan, at vi har sagt, at det skal være israelsk, sagde Troels Lund Poulsen tirsdag aften.
Fra Inger Støjberg lød det, at "ingen lande eller systemer er afskrevet".
Nato-operabilitet betyder, at luftforsvarssystemet skal kunne interagere med andre militære systemer, som Nato-lande anvender.
- Det er vigtigt for alle. Det er vigtigt for Danmark, at det system, vi får, kan vi bruge sammen med det, vi har i forvejen. Det er der, hvor man starter. Det er udgangspunktet, forklarer Karsten Marrup.
- Det næste er så, at man også kan bruge det sammen med vores allierede. Men det kan det israelske system også, siger han videre.
I delaften er der afsat mellem 19 og 25 milliarder kroner til indkøbet af et nyt jordbaseret forsvar. I regeringens oprindelig udspil var der kun afsat 19 milliarder kroner.
- Det er der nogen partier, der har været bekymret for, at det ville betyde, at man kun kunne anskaffe sig et israelsk system, sagde Troels Lund Poulsen tirsdag.
Et af dem var SF. Partiet har gennem en lang årrække været imod indkøb af våben i Israel blandt andet på grund af Israels ageren over for det palæstinensiske folk.
- Nu er der faktisk pengene til, at vi kan overveje noget tysk, fransk eller amerikansk, sagde Pia Olsen Dyhr tirsdag og nævnte det amerikanske Patriot-system som et bud.
På baggrund af lækkede papirer fra regeringens koordinationsudvalg kunne Berlingske i marts beskrive, at en kombination af Patriot-systemet og det norske Nasams luftforsvarssystem var på bordet som alternativ til det israelske system.
Det blev vurderet til at koste 25,4 milliarder kroner - 6,8 milliarder kroner mere end det israelske.
Ud over at der skal tages højde for Nato-operabilitet ved indkøbet af det nye luftforsvarssystem, skal der også tages højde for forsyningssikkerhed, operativ effekt og leveringstiden, fremgår det af delaftalen.
Danmark har ikke haft et luftforsvarssystem siden 2004.
Og derfor har vi en "begrænset luftforsvarskapacitet" i dag i form af kampfly og fregatter, siger Karsten Marrup.
- Man bliver nødt til at vise, at man rent faktisk kan forsvare sig, hvis der sker noget.
- Hvis du har en brandforsikring på dit hus, og der så går ild i huset, så er det rart nok, at du har den, men det bedste er, at der ikke sker noget, siger han.
/ritzau/