- Mit arbejdsliv har været privilegeret. Jeg har intet at klage over. Det har været spændende arbejde, og så er det fløjtende ligegyldigt, at man i gennemsnit har haft 50 timers arbejdsuge.
Sådan lyder det, når dansk parlamentarismes 'grand old man' Bertel Haarder (V) gør status efter mere end fire årtier som folkevalgt.
- Lykken er at føle, at man gør en forskel, siger Bertel Haarder og kigger over på Marianne Jelved (R), Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen (SF).
Tilsammen har veteranerne mere end 130 års parlamentarisk erfaring. Bertel Haarder sprang første gang op af Folketingets store trappe i 1975. Mogens Lykketoft og Holger K. Nielsen blev begge valgt ind i 1981. Og Marianne Jelved kom i Folketinget i 1987.
Alle fire har været ministre. Tre har været partiledere. Bertel Haarder har siddet i Europa-Parlamentet, og Mogens Lykketoft i Folketingets formandsstol og på en central FN-post.
Og så har alle fire haft sæde i Folketingets præsidium. Endda på samme tid, og derfor kalder de med et glimt i øjet sig selv for ’drømmeholdet’.
Artiklen fortsætter under videoen.
Ved det kommende folketingsvalg genopstiller 74-årige Bertel Haarder og 75-årige Marianne Jelved, mens 72-årige Mogens Lykketoft og 68-årige Holger K. Nielsen stopper i dansk politik.
Avisen.dk har inviteret på morgenkaffe og ostemadder i Snapstinget for at få Folketingets grå guld til at fundere over, hvordan Christiansborg er som arbejdsplads, og om arbejdet som folkevalgt har ændret sig gennem de seneste årtier.
Rygtecentral og druk
Mens kaffen drikkes, noterer de samstemmende, at netop Snapstinget er et af de synlige tegn på, at vi snart skriver 2019 og ikke er tilbage i 1980'erne.
- Snapstinget er helt anderledes i dag, hvor det er en frokostrestaurant med udmærket mad, og folk bruger det som kantine. Dengang var det dyrt og elendigt mad. Om eftermiddagen blev Snapstinget et værtshus og en kæmpe rygtecentral. Her sad en fast kerne af politikere og journalister aften efter aften og drak, mens de udvekslede sladder, beretter Holger K. Nielsen.
- Der var rævekager og alt for meget alkohol. Siden da er folk blevet ordentlige familiemennesker, og det synes jeg er meget godt, fortæller Bertel Haarder.
Udover at Snapstinget i dag er alt andet end det brune værtshus, som det var dengang, er de alle fire enige om, at det er blevet langt lettere at forene familielivet med en politisk karriere på Christiansborg.
Den største omkostning har været, at det er svært at passe ordentlig på sin familie også. Det har været prisen.
Da Holger K. Nielsen kom ind i Folketinget for anden gang i 1987, var han netop blevet far og havde en tre uger gammel baby. Men barselsorlov for et folketingsmedlem var en umulighed, lød beskeden fra Præsidiet.
I dag er der betydeligt flere folketingspolitikere med små børn, og de tager som en selvfølge barselsorlov.
Det glæder Mogens Lykketoft, der betoner, at folketingsarbejde er utroligt krævende og næsten uundgåeligt får betydning for familielivet.
- Den største omkostning har været, at det er svært at passe ordentlig på sin familie også. Det har været prisen, siger han.
Sled på hjemmefronten
Selvom folketingsarbejde aldrig bliver en 37 timers arbejdsuge med faste mødetider, er måden folketingsarbejdet tilrettelægges på blevet langt mere familievenligt de senere år i takt med, at der er kommet flere kvinder i Folketinget. Og de folkevalgte fædre har insisteret på også at være hjemme til aftensmad og forældremøder.
Alle fire husker, at under folketingsdebatter i 1980'erne og langt op i 1990'erne blev politikerne på Christiansborg til afstemningerne i folketingssalen var slut. Det sled på hjemmefronten.
- Hvis der var forespørgselsdebat, skulle man stemme, når man var færdig, og så var det ligegyldigt om klokken var fire, fem - eller ti om aftenen. Og alle sikkerhedsdebatterne i 1980'erne, hvor man blev til midnat. Som folketingsmedlem var man mere herinde dengang, og der blev også stemt fredag formiddag, pointerer Holger K. Nielsen.
Skyggesiden af de lange arbejdsdage på Christiansborg var udover et forsømt familieliv også, at der var masser af spildtid. Fordi man bare ventede på at få lov at stemme.
Men de mange timer på Borgen betød også, at politikere hængte ud på Charistiansborgs lange gange.
- I dag er medlemmerne her mindre end dengang. De er også mindre åndsnærværende, fordi de hele tiden kigger ned i deres iPhones og iPads. Så mens dialogen med vælgerne og dem, som man kalder følgere på sociale medier, er blevet bedre, er dialogen mellem os folkevalgte blevet svækket, mener Bertel Haarder.
- Det dårlige er, hvis den tætte dialog mellem folketingsmedlemmer, som der skal til for at skabe kompromisser, lider skade. Og erfaringen er jo, at så snart der er medier, skader vi os selv ved at lave polemik, siger Bertel Haarder.
Siger man en dum ting som politiker, bliver det spillet 100 gange, men man kan sige 100 kloge ting, uden at det bliver spillet en eneste gang.
Veteranerne er enige om, at når der ikke er journalister i nærheden, er der ingen ende på, hvor gode flertallet af Folketingets 179 medlemmer er til at lytte og samarbejde.
- Åbenhed er dejligt, men det skader den politiske proces. Det er vi nødt til at sige helt ærligt, siger Bertel Haarder.
- Siger man en dum ting som politiker, bliver det spillet 100 gange, men man kan sige 100 kloge ting, uden at det bliver spillet en eneste gang. Det er et vilkår, fastslår han og ærgrer sig over, at journalister jagter sensationer.
- Lige så snart der ikke er kamera på, bliver vi mestre i kompromisser og i indrømmelser, siger Bertel Haarder.
Gode kolleger mere end politiske fjender
Mogens Lykketoft nikker og noterer, at det danske politiske system har en enestående evne til at snakke sig til rette. Det havde man for 30 år siden, og kunsten at forhandle og nå kompromisser er intakt i dag.
- Måden vi taler med hinanden på, og fortroligheden, som de fleste af os kan have med hinanden på tværs af partier, er en pryd for det danske folkestyre, mener han og ærgrer sig over, at det alt for sjældent kommer frem i medierne.
Christiansborg beskrives nemlig ofte som en arbejdsplads med et utåleligt arbejdsmiljø, fordi der er en evig krig mellem folketingsmedlemmer. Men veteranerne fremfører, at man først og fremmest er gode kolleger på kryds og tværs af partier, og som hovedregel kan stole på hinanden.
- Vi har vel i årenes løb siddet med godt 1.000 mennesker i Folketinget. De fleste af dem er faktisk meget flinke og ordentlige folk, og der opstår gode personlige relationer og venskaber på kryds og tværs. Jeg er slet ikke enig med den gamle kyniker Søren Mørch i, at hvis man vil have gode venner i politik, skal man anskaffe sig en hund, siger Mogens Lykketoft og refererer til historikeren og forfatteren Søren Mørch.
Tonen mellem folketingsmedlemmer er ifølge Marianne Jelved heller ikke så brutal og hård, som medierne beskriver det. Man går til hinanden i en politisk debat, fordi meninger brydes, men det er ikke noget nyt.
- Folk arbejder seriøst herinde. Og tonen er ikke blevet hårdere, bedyrer hun.
Holger K. Nielsen pointerer, at dansk politik er bedre end sit rygte.
- Der tales om politikerlede og demokratisk krise, men Danmark er faktisk et velfungerende land, også fordi vi får det til at fungere i Folketinget, siger han.
Kedelige gentagelser
- Arbejdsdagen herinde er blevet kortere, men det betyder ikke, at arbejdsmængden er blevet mindre. Tværtimod er arbejdspresset og mediepresset større i dag. Der er flere lovforslag, flere papirer at læse igennem og flere medier at forholde sig til, konstaterer Holger K. Nielsen.
Alle fire spoler et kvart århundrede tilbage, hvor der var aviser med tryksværte, radioaviser og tv-avisen klokken 19.30.
I dag, hvor der er TV2 News, Breaking News, Twitter og Facebook er mediepresset konstant og ubønhørligt. Og samtidig er der kommet en hær af spindoktorer, presserådgivere og taleskrivere.
Alt i alt er det ifølge de fire med til at forgifte den levende debat i folketingssalen og ødelægge en sund demokratisk debat, fordi medierne forstørrer konflikter og slagsmål.
- Der er for meget papegøjesnak i folketingssalen. For mange kedelige gentagelser, mener Mogens Lykketoft.
Det skal ikke lyde som om, at alting var bedre i gamle dage, pointerer Mogens Lykketoft. Men der er en tendens til, at yngre generationer af politikere lader sig dirigere for meget af meningsmålinger og rådgivere for at blive populære.
- Jeg bilder mig ind, at i min ungdom brugte vi mere meningsmålinger til at finde ud af, hvad man skulle prøve at overbevise folk om i stedet for at tilpasse politikken til at følge de øjeblikkelige stemninger, siger han.
Tilliden halter
Adskillige undersøgelser viser, at vælgernes tillid til danske politikere er i frit fald. Især gennem de seneste ti år er tilliden til de folkevalgte styrtdykket, og seks ud af ti danskere har ringe eller meget ringe tillid til danske politikere.
Ifølge de fire erfarne politikere er den stigende politikerlede udtryk for, at verden er blevet langt mere kompliceret; mediebilledet har forandret sig; det er blevet sværere at se forskel på partierne; ligesom det er blevet sværere som politiker at levere på sine løfter.
Hvis man vil være meget populær, skal man ikke blive politiker.
Mogens Lykketoft fremfører, at folkevandringer, mastodont-virksomheder, finansielle markeder og klimaforandringer ikke er noget, som det enkelte danske folketingsmedlem har herredømmet over.
- Vi kan ikke så meget, som vi påstår vi kan, noterer Holger K. Nielsen og tilføjer, at det skal politikere være mere ærlige omkring.
- Men man skal være klar over, at politikere altid er upopulære. Det er en del af metieren. Folk er sure på politikere, og man kan aldrig gøre alle tilfredse. Hvis man vil være meget populær, skal man ikke blive politiker, griner SF-nestoren.
Også Marianne Jelved mener, at tilliden til politikerne halter, fordi verden er blevet mere kompleks. Men det er ikke kun EU og internationale kapitalstrømme, der skal have skylden, anfører hun.
- Danskerne støder ind i mure herhjemme, fordi lovgivningen er så kompleks. Bare se på sociallovgivning og de mange klagesager, fordi det er så kompliceret at træffe afgørelser. Vi har brug for at forenkle det samfund, som vi lever i, siger hun.
- Velfærdsstaten er ikke blevet dårligere, men den er blevet mere indviklet, siger Bertel Haarder.
Foto: Andreas Beck