Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Christiansborg har de senere år indeholdt både lovproducenter og lovbrydere, hvilket vi som almindelige borgere må overveje hensigtsmæssigheden af.
Holdningen hos mange af folketingets medlemmer ser ud til at være den, at det gør ikke så meget, om man som politiker bryder loven, hvilket især ser ud til at gælde de borgerlige partier og Socialdemokratiet samtidig med, at netop disse partier vil straffe almindelige borgere mere og hårdere.
Der er en tendens til, at især de nationalkonservative partidannelser sætter deres egen moralkodeks over lovgivningen. Det kom klart til udtryk under debatten om Inger Støjbergs folketingsværdighed, hvor især Dansk Folkepartis medlemmer klart gav udtryk for, at de ikke mente, at det var et problem, at lovgivningen bevidst blev brudt, når det var i tråd med deres egen opfattelse af, hvorledes andre mennesker skal behandles.
Måske det er bemærkelsesværdigt, at også partistifteren ville se igennem fingre med lovgivningen, når blot hendes moralkodeks fulgtes, men vi har også set hende føre politik for nationalkonservatismen fra Folketingets formandsstol.
Der er en forskel på, om man bryder lovgivningen bevidst eller uheldigvis. Det bevidste lovbrud kan ikke undskyldes eller tilgives, hvorimod der kan være gode forklaringer på, at man som politiker kommer til at overtræde lovgivningen. Dog har vi her den almindelige usikkerhed om det bevidste eller uheldige, da tanker og begrundelse for handlinger er private, og derfor ikke kan kendes af andre medmindre, det er udtryk eller kommentarer opfattet af andre, der efterfølgende kan klargøre den faktiske bevæggrund for handlingen. Netop den problemstilling ser vi udspille sig i Minkkommissionen, retssagen mod Morten Messerschmidt og Rigsretskommissionen.
Laissez faire-politik
Hele problemstillingen omkring Folketinget og den laissez faire-politik, der ser ud til at udvikle sig, er skræmmende og helt ude af harmoni med vores omgivende lande, som vi i almindelighed sammenligner os med. Tag blot et ’kik’ til England i øjeblikket, hvor Boris Johnson bliver ’grillet’ på grund af en opfattelse af, at han har sat sig over lovgivningen og faktisk bryder de regler, han selv har sat i værk, hvor selv hans egne partimedlemmer ikke kan acceptere hans handlinger.
Her i lille Danmark er der en tendens til, at sådanne handlinger ville blive accepteret især, hvis det havde være de nationalkonservative bevægelser, der skulle bedømme sig selv, hvilket er meget skræmmende, da den opfattelse meget let fører til demokratiets opløsning, når politikerne begynder at opfatte sig som hævet over lovgivningen, som de selv har været med til at beslutte.
Vi har lige været vidne til, at Dansk Folkepartis ekstraordinære landsmøde i Herning har valgt en formand, der de facto er dømt for forskellige forseelser, selv om der åbenbart var en dommer, der var inhabil ved dommen, hvorfor dommen blev nulstillet, og den dømte nu påstår, at han ikke er dømt.
Teknisk er det rigtigt, men moralsk er det forkert, på trods af det valgte forsamlingen, at han skal være deres ’vognstyrer’ og deres repræsentant i almindelighed.
Det kan kun ses som et eklatant skred også i befolkningen hvad angår værdighedskvaliteten af politiske repræsentanter, der som folkevalgte skal gå foran med et godt eksempel, hvilket det jo netop ikke er, men det er en de facto accept af kriminalitet, blot det begås af folkevalgte i vores observans. Forklaringen er måske den, at den nuværende ’vognstyrers’ handlinger var til fordel for Dansk Folkeparti både som økonomisk støtte og en nedgørelse af EU, der er Dansk Folkepartis yndlingsaversion, når de ikke selv kan drage nytte heraf.
Det følger jo godt i tråd med, at lovbrud er acceptabelt blot det følger vores moralske kodeks. Det betyder vel også, at opfattelsen er, at dobbeltmoral er dobbelt så godt som almindelig moral.
Jens Jørn Pedersen er tidligere højskolelærer og højskoleforstander og kommende forfatter med bogen "Velfærdssamfundet". Foto: Privat