Tre børn, et hus, et fuldtidsarbejde, indkøb, madlavning og tøjvask. Fra klokken 05 om morgenen til klokken 21 om aftenen er Louise Bahn Hansens dag fyldt op med daglige gøremål. 

Det er en helt almindelig hverdag for Louise Bahn Hansen. Og nok også en hverdag flere kvinder på hendes alder kan nikke genkendende til, når man har små børn og et 37 timers arbejde.

Avisen.dk skriver i dag, at 40 procent af kvinder i trediverne ofte tænker på arbejdsrelaterede problemer, når de har fri. Og den kasse kan Louise Bahn Hansen sagtens putte sig selv i.

- Der er ofte ting, jeg ikke når at få gjort færdigt. Ting jeg tager med mig hjem. Når man arbejder med mennesker, så er der rigtig mange særlige problemstillinger, som kan være svære, siger hun. 

Louise Bahn Hansen arbejder dagligt som pædagog i en børnehave. Et arbejde, der både består i at tage sig af børnene, men også samtaler med forældrene. Og det kan sommetider få hende til at ligge søvnløs om natten.

"Nu må jeg sige fra"

I februar 2016 gik det galt.

Louise Bahn Hansen blev sygemeldt fra arbejdet med stress. En helt almindelig shoppedag i H&M endte med et angstanfald. Og der måtte hun sige stop.

- Jeg kunne ikke bevæge mig, og jeg kunne ikke trække vejret. Der blev jeg opmærksom på, at nu måtte jeg sige fra. Nu skal det være slut.

Tegnene på stress havde raseret længe i hende. Hun var for god til at feje tingene under gulvtæppet. For dårlig til at tage imod råd fra andre. 

- 'Det går nok. Det er kun lige i denne periode. Det går snart over'. Sådan sagde jeg altid, når andre spurgte ind til det, fortæller Louise Bahn Hansen.

Nedslidning og udbrændthed kan være konsekvensen af at tage problemer fra jobbet med hjem i privaten. Det uddyber ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup i denne artikel. 

Og Louise Bahn Hansen fortæller da også, hvordan hun følte sig slidt, og hvordan tingene hobede sig op. Dårlig søvn. Flere spekulationer. Og det kunne gå ud over mand og børn. Og det skete, selvom hun ser sig selv som en stærk kvinde med en "kan-selv-mentalitet". 

- Min stress gjorde, at jeg lærte mig selv at kende på en anden måde, fordi jeg tillod mig selv at komme helt derned. Jeg havde ikke noget valg, fortæller hun.

Louise Bahn Hansen var tre måneder fuldtidssygemeldt med sin stress. To måneder tilbage i arbejde på deltid. Og langsomt derefter kunne hun få flere timer igen.

Bukkede under for presset

I dag arbejder Louise Bahn Hansen på fuld tid igen. Selvom hun har lært meget af sin stress-periode, så kan det stadig være svært for hende at adskille arbejde og fritid. Sådan er det ofte, når man arbejder med børn, fortæller hun.

- En hård dag på jobbet med mange konflikter fylder meget. Så går jeg hjem med tanker som 'kunne jeg have gjort mere, eller kunne jeg have gjort det anderledes', siger hun.

Der har også været et hårdt pres udefra og fra ledelsen i børnehaven. To timer om ugen til dokumentationsrapporter. Det var det, hun fik. Også selvom det tog meget længere tid. Men det bliver man jo ikke lønnet for, fortæller Louise Bahn Hansen. 

- Vi har gennemgået et arbejdsmiljøforløb på mit arbejde, fordi flere var utilfredse med miljøet. Det var en meget hård periode, hvor jeg tog det med hjem. Jeg var slet ikke nærværende, når vi spiste aftensmad, siger hun.

Og så smitter det også af på børnene, når hun ikke er mentalt til stede. 

- 'Mor, hvor er du henne? Du er på en helt anden planet. Du svarer ikke på det, jeg spørger om'. Sådan kunne mine børn godt spørge, siger hun.

En hverdag på deltid

Kan man løse problemet? Kan man nogensinde undgå at tage problemerne med hjem? Nok ikke helt, mener Louise Bahn Hansen. Men hun tror, at deltidsarbejde kunne være en del af løsningen.

Det kan bare ikke lade sig gøre rent økonomisk. 

- Hvis man kunne arbejde i færre timer, så eftermiddagen var fri til ting som tøjvask, opvask, indkøb og rengøring. Så ville det ikke gå ud over den tid, jeg har med mine børn, siger hun.